8-timersdagens indføres

<<Gå til forrige side i temaet

Æren går til….

”Æren af at have gennemført 8 timers dagen måtte de tre byggefag ikke få, og vi bejler heller ikke efter at få denne. Lad kun andre pynte sig med lånte fjer, os er det nok, at 8 timers dagen nu er en kendsgerning – Kampen har været de tre byggefags, æren De samvirkende Fagforbunds. På den måde har man delt sol og vind lige.”

Sådan skrev Christian Rassow i slutningen af maj 1919, kort tid efter De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening havde underskrevet overenskomsten, som indførte 8-timersdagen. Rassow var formand for Murersvendenes Fagforening af 1919 for København og Omegn, og han var en helt central person i forbindelse med byggefagenes kamp, som han omtaler. Kampen begyndte i foråret 1918.

Trods Danmarks neutralitet ramte 1. Verdenskrig den danske arbejderklasse hårdt. Krigen resulterede i forringede eksportindtægter, begrænset import og stigende varepriser. Befolkningen blev underlagt rationering, reallønnen faldt og arbejdsløsheden steg voldsomt i krigens sidste år. Under krigen førte Socialdemokratiet den såkaldte borgfredspolitik. Det betød blandt andet, at partiet opgav antimilitarismen, stemte for finanslov og i 1916 for første gang gik i regering med Thorvald Stauning som ”minister uden portefølje”.

Denne udvikling gav anledning til en styrkelse af den revolutionære del af arbejderbevægelsen i Danmark, og med den revolutionære bølge, som i 1917-18 skyllede ind over Europa, var der masser af inspiration at hente udefra.

Murersvendene – blandt andre – fik gennem overenskomsterne forhandlet pæne lønstigninger i 1918, men de kunne ikke matche vareprisernes himmelflugt, så arbejderne var lige vidt, og arbejdstiden var stadig høj – 10 timer dagligt, lørdag 9 timer. Derfor begyndte arbejderne i byggefagene med murersvendene i spidsen at aktionere for kortere arbejdstid. Inspirationen kom fra den såkaldte ”engelske uge” med weekend fra lørdag kl. 12 i stedet for kl. 17. Da arbejdsgiverne forhalede forhandlingsprocessen tog byggearbejderne sagen i egen hånd og begyndte at gå hjem lørdag kl. 12.

Spørgsmålet om arbejdstid kom dermed på toppen af dagsordenen i løbet af 1918, og i foråret 1919 indledte De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening overenskomstforhandlinger og blev enige om at indføre 8-timers arbejdsdag.

>>Gå til næste side i temaet

>>Se tidslinjen over murernes afgørende kamp