Kravet om 8-timersdagen

<<gå til forrige side i temaet

Inspiration fra udlandet

Kravet om en 8-timers arbejdsdag kan spores helt tilbage til 1840’erne og 1850’erne, hvor engelske arbejdere, som var emigreret til New Zealand og Australien, rejste spørgsmålet. I Danmark kan det spores til 1870’erne, hvor arbejdstiden var omkring 11 timer om dagen, seks dage om ugen. I 1879 skrev bestyrelsen for Snedkernes og Stolemagernes Fagforening i samarbejde med den senere formand for Socialdemokratiet P. Knudsen et såkaldt andragende til Folketinget hvori de anmodede om indførelsen af en lovfæstet 8-timers arbejdsdag.

Den senere så ikoniske 8-timerskamp fandt dog sin direkte inspiration i Nordamerika, hvor arbejderorganisationerne for alvor rejste kravet i løbet af 1880’erne. Arbejdere i USA og Canada besluttede at gøre 1. maj til en fælles demonstrationsdag for 8-timerskravet. Repræsentanter for de amerikanske arbejdere deltog i 1889 på arbejderkongresserne i Paris, hvor 2. Internationale blev etableret. De medbragte ideen om 1. maj, og deres europæiske brødre tog den til sig. 1. maj blev dermed grundlagt som international kampdag, hvor arbejdere over hele verden rejste kravet om 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile.

Jens Jensen og 1. maj

Som en af de danske repræsentanter i Paris var Jens Jensen med til at gøre 8-timersdagen til 1. maj-parole. Jens Jensen var maler, socialdemokrat og fagforeningsmand. Han deltog i møderne i Paris som formand for De samvirkende Fagforeninger – hovedorganisation for de københavnske fagforeninger. Ved grundlæggelsen i 1898 blev han den første formand for De samvirkende Fagforbund (DsF, senere LO). I mange år fremover var han en af de fremmeste fortalere i det danske socialdemokrati for en lovfæstet 8-timers arbejdsdag. Jens Jensen blev i 1903 valgt som den første socialdemokratiske borgmester i København, og senere – i 1918 – var han med til at indføre 8-timers arbejdsdag for kommunalt ansatte i København.

I 1890 blev der for første gang afholdt 1. majdemonstration på Fælleden, som vi i dag kender som Fælledparken. Trods myndighedernes modvilje og fyringstrusler fra arbejdsgivere mødte tusindvis af arbejdere op. Her sang de blandt andet sangen ”8 Timers Dagen” skrevet til lejligheden af den tidligere socialdemokratiske formand og digter A. C. Meyer. Sangen var på 1. maj-programmet gentagende gange i de følgende tre årtier. Sangens sidste vers understreger 8-timersdagen som arbejderbevægelsens hovedkrav:

Ret nu Ryggen, Bro’er, løft Blikket, Søster!
Vaaren spirer udfor Fængslets Mur.
Har I glemt, at I har stærke Røster?
Lovsyng da den vaagnende Natur.
Lige Tid til Arbejd og til Hvile
og til Kamp for Livets unge Sag;
første Maal, hvorhen Jer Kraft maa stile,
er den 8 Timers Arbejdsdag

Gå til næste side i temaet>>