Nina Bang

Kvinder har altid haft strukturelt ulige adgang til politisk organisering og til topposter i samfundet. Det har også været tilfældet i arbejderbevægelsen. En af de mest markante tidlige kvinder i toppen af Socialdemokratiet og en af kvindefrigørelsens pionerer i begyndelsen af det 20. århundrede var Nina Bang.

Af: Anette Eklund Hansen | 21.02.2003

Nina Bang voksede op i en middelklassefamilie som 6. barn ud af 8. Efter skolen arbejdede hun som huslærer, mens hun privat læste til student. Hun begyndte at læse historie på Københavns Universitet i 1889 og blev færdig som magister i 1894.

Nina Bang mødte sin senere mand Gustav Bang på historiestudiet. De 2 blev gift i 1895 og fik en datter i 1903. Nina og Gustav Bang havde et tæt arbejds- og familiefællesskab indtil 1915, hvor han døde.

Nina og Gustav Bang var begge meget optaget af den marxistiske samfundsfilosofi. De blev medlemmer af Socialdemokratiet i 1897, hvor de fik en fremtrædende rolle som politikere, agitatorer og journalister ved Socialdemokraten. Nina Bang blev valgt ind i hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet i 1903. Hun sad i Københavns Borgerrepræsentation fra 1913-17 og blev som den første socialdemokratiske kvinde valgt til Landstinget i 1918. I 1924 udnævnte Thorvald Stauning hende som den første kvinde i verden til undervisningsminister i sin regering.

Nina Bang arbejdede for bedre levevilkår for arbejderklassen. Hun brugte sin skarpe analytiske sans til at påpege problemer og anvise løsninger i den daglige politik. Selv om hun var imod “kvindesagen”, kæmpede hun for kvinderne og var med til at lægge linjen for partiets kvindepolitik i begyndelsen af det 20.århundred.

Journalisten
Nina Bang begyndte sammen med sin mand Gustav Bang at skrive for Socialdemokraten i 1897. Hun ønskede at udbrede de socialistiske ideer til et bredt publikum.

Nina Bangs artikler handlede om arbejdernes meget dårlige sociale kår omkring 1900. Om børnearbejde og børn i fængsler. Hun skrev om arbejderkvindernes strenge liv med lange arbejdsdage og lav løn, og om hvordan kvinderne modsat mændene også måtte klare børn og husholdning, når de kom hjem fra arbejde.

Nina Bang interesserede sig fra studieårene for udenrigspolitik og økonomi- og handelspolitik. Fra 1909 blev hun fast udenrigspolitisk skribent på Socialdemokraten. Her kunne hun bruge sin historiske viden og marxistiske analyse til at sætte de udenrigspolitiske hændelser ind i en større samfundsmæssig sammenhæng.  Hun analyserede konflikterne på Balkan før udbruddet af 1. verdenskrig. Hun støttede det russiske folks opgør med Zardømmet i sine artikler, men fordømte med henvisning til Marx bolschevikkernes overtagelse af revolutionen.
Efter verdenskrigens afslutning beklagede hun splittelsen i arbejderbevægelsen og gav anvisninger på, hvordan arbejderpartiets politik fremover skulle være for at opnå de ønskede mål.

Politikeren
Nina Bang var en af Socialdemokratiets ledende politikere i de første årtier af det 20. århundrede. Hun var en god taler og blev ofte brugt ved møder i store arbejderforsamlinger, hvor hun agiterede for tilslutning til socialismen og krævede ordentlige levevilkår for arbejderne. Hun var i de første år især optaget at arbejderkvindernes problemer og var med til at formulere Socialdemokratiets kvindepolitik.

Nina Bang begyndte sin politiske karriere som medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse i 1903. I 1913 blev hun valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun fik mulighed for i praksis at arbejde for bedre vilkår for arbejderne. Det var dog ikke de store mål hun nåede før hun trådte ud i 1917.

Kvinderne fik stemmeret til Folketing og Landsting i 1915. Ved landstingsvalget i 1918 blev Nina Bang valgt ind som den første socialdemokratiske kvinde. Ialt blev  5 kvinder valgt til Landstinget.

Nina Bang beskæftigede sig med mange forskellige politiske områder. Hun fik plads i det vigtige Finansudvalg og var partiets ordfører i økonomiske sager. Hun var også ofte ordfører for lovforslag, der kunne forbedre forholdene for kvinder og børn.

Når Nina Bang talte i Landstinget, var hun en temperamentsfuld debattør, der ikke ville gå på kompromis. Men hun kunne også forhandle løsninger hjem. Stauning brugte hende ofte som stedfortræder ved internationale konferencer. Dette gav hende et stort netværk og mange venner blandt de europæiske socialdemokrater. Da Stauning udnævnte sin første regering i 1924, var det naturligt at Nina Bang fik en plads. Hun blev undervisningsminister og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering.

Nina Bang havde fra sin ungdom været interesseret i børns udvikling og undervisning. Det var hendes ønske at demokratisere og reformere skolesystemet, ligesom lærerne skulle have en bedre uddannelse. I den nye “Folkets skole” skulle der undervises i samfundsrelaterede fag og sprog, så også arbejderbørnene var rustede til fremtidens samfund.

Nina Bang fik ikke gennemført så mange love, før ministeriet Stauning måtte gå af i 1926. Men mange af hendes ideer blev videreført i skolelovgivningen de næste årtier.

Historikeren
Nina Bang var politiker og journalist. Sideløbende med disse områder fortsatte hun arbejdet som forsker i 1500-tallets handelshistorie. Nina Bang blev indskrevet på historiestudiet ved Københavns Universitet i 1889. Hele årgangen på universitetet talte 314 studerende, hvoraf de 8 var piger. Nina Bang ønskede at læse historie for at få en bedre baggrund til at forstå udviklingen i samfundet.

Sammen med studiekammeraten Gustav Bang, der senere blev hendes mand, udgav Nina Bang i 1892 ” Lærebog i Danmarkshistorie” for skolebørn. Nina og Gustav Bang var begge meget optaget af samtidshistorie og studiet af Marx og Engels ideer om samfundets udvikling. Det blev alligevel 1500-tallets handelshistorie, der særligt tiltrak Nina Bangs interesse. I 1894 afsluttede hun som den tredje kvinde i Danmark historiestudiet med en magisterkonferens indenfor dette område.

Nina Bang ønskede af forske videre, så hun søgte og fik penge fra Carlsbergfondet til et forskningsprojekt om handelspolitik i 1500-tallet. Hun ville på baggrund af kildemateriale fra Øresundstolden fremstille statistikker , der kunne belyse Englands, Hollands og østersømagter-nes historie. 1. bind udkom i 1906 med titlen: Tabeller over Skibsfart og Varetransporter gennem Øresund 1497- 1660.

Da projektpengene slap op, søgte Nina Bang at oprette en fond, der kunne finansiere videreførelsen af værket. Hun fik støtte fra en tysk professor, samt byer og handelsorgansationer med interesse i projektet. I alt blev der indsamlet 150.000 ReichsMark.

Nina Bang fortsatte arbejdet med forskningsprojektet resten af sit liv ved siden af det politiske og journalistiske arbejde. Efter hendes død blev udgivelserne videreført af Knud Korst. Værket omfatter 7 bind. Det sidste udkom i 1953.

Kvindelig politiker – kvindepolitik
Nina Bang var på mange områder en pioner: som historiker, politiker, journalist, minister og kvinde. Hun var sammen med andre kvinder med til at overskride grænserne for, hvad kvinder kunne i datidens samfund og dermed vise vejen for de næste generationer.

Hun var meget optaget af arbejderkvindernes problemer og var med til at formulere Socialdemokratiets kvindepolitik. I sit første fagområde som journalist skrev hun artikler om arbejderkvindernes forfærdelige vilkår som arbejdere, kvinder og mødre, men beskrev også visionerne om, hvordan livet burde være i et fremtidigt socialistisk samfund.

Hun blev derfor ofte indbudt som taler, hvis arbejderkvinderne strejkede eller til diskussionsmøder om kvindernes stemmeret.

Med sit marxistiske udgangspunkt havde hun ikke stor forståelse for datidens borgerlige kvindebevægelse, som hun ofte skældte ud på i sine artikler. Hun mente, at i et socialistisk samfund ville kvindernes problemer være løst, og at ligestilling ville komme automatisk. Hun gik derfor heller ikke ind for selvstændige kvindeorganisationer indenfor Socialdemokratiet.

Nina Bang var hovedarrangør af den 2. Internationale socialistiske Kvindekonference i København i 1910. Her blev forskellene i opfattelsen af Socialdemokratiets kvindepolitik markant. Nina Bang fulgte de socialistiske partiers linje, mens andre kvinder fra fagbevægelsen var imod og havde fælles holdning med Dansk Kvindesamfund.

Et fælles tema for de socialdemokratiske og borgerlige kvinder var kampen for stemmeretten. Nina Bang talte på utallige møder om kravet om stemmeret. Blandt andet på Kvindernes internationale kampdag. Efter at stemmeretten blev gennemført i 1915, opfordrede hun igen og igen arbejderkvinderne til at bruge deres stemmeret for Socialdemokratiet i kampen for et bedre samfund.

I sit rigsdagarbejde både i Landstinget og som minister talte hun kvindernes og børnenes sag og støttede lovforslag, der kunne forbedre kvindernes liv og muligheder i samfundet.

Læs Nina Bangs artikel Til Kvinderne fra 1899

Læs hendes radioforedrag Fred fra 1926

Nina Bang i ABA’s samlinger

 

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her