Forhistorien

I 1870’erne var socialismens spøgelse for alvor kommet til Danmark fra det store udland. Danmark var stadig et landbrugssamfund, men de danske arbejdere voksede i antal i takt med den stigende industrialisering af byerne. Arbejderne begyndte at organisere sig i en fælles forståelse af, at man udgjorde en arbejderklasse med interesser forskellige fra arbejdsgiverne (eller kapitalisterne som modparten ofte blev kaldt). Med inspiration fra bl.a. den tyske teoretiker Karl Marx udvikledes også tanker om at skabe et socialistisk idealsamfund, hvor borgere i fællesskab ejede produktionsmidlerne.

F20070213031 kopi
Industrisamfundet voksede frem i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Og med det en ny arbejderklasse. Foto: Arbejdermuseet & ABA

LO oprettes

Arbejderbevægelsen organiserede sig i slutningen af 1800-tallet i tre grene: et socialistisk parti, arbejderkooperationer og fagbevægelsen. Socialdemokratiet skulle arbejde for at skabe et socialistisk samfund, arbejderkooperationerne skulle frigøre arbejdere for den kapitalistiske virksomhedsform, og fagbevægelsen skulle organisere lønarbejderne over for arbejdsgiverne. For at kunne koordinere og styrke arbejdernes kamp for bedre løn- og arbejdsforhold stiftede man i 1898 De Samvirkende Fagforbund (senere omdøbt til LO) som hovedorganisation for de mange mindre fagforeninger.

Den arbejderbevægelse, der voksede frem fra 1870’erne, fik i 1879 rejst ”Arbejdernes forsamlingsbygning” i Rømersgade. Her ligger i dag Arbejdermuseet.

FTF oprettes

Indtil 1952 var der ingen anden hovedorganisation for lønmodtagerne i Danmark.  Men ændringer var på vej. Danmark var ikke længere kun et industri- og landbrugssamfund i 1950. Servicesamfundet skød frem og ud af det voksede en ny gruppe, betegnet som funktionærer og tjenestemænd, hvis arbejdsområder primært var handel- og kontorarbejde eller anden teknisk eller klinisk bistandsydelse uden for industrien. Arbejdet rykkede fra maskinen til skrivebordet.

F20070212081 kopi
Kontorarbejde, 1971. Foto: Arbejdermuseet & ABA  

Erhvervsudviklingen for perioden 1901-1970:

1901 1921 1930 1940 1950 1960 1970
Arbejderklasse 49,8 49,8 50,3 51,0 49,5 47,8 44,8
Funktionærer 11,7 18,8 20,1 22,3 25,3 29,8 39,5
Selvstændig o.l. 38,5 31,3 29,6 26,7 25,2 22,4 15,7

Kilde: Jørgen Goul Andersen: Mellemlagene i Danmark, 1979, s. 100, tabel 3.6.  Goul Andersens ”mellemlag” oversættes her til funktionærer inkl. tjenestemænd.

Den nye gruppe af funktionærer og tjenestemænd følte sig hverken som arbejdere eller kapitalister. De tilsluttede sig heller ikke alle socialismens målsætninger og så ikke nødvendigvis sig selv i et modsætningsforhold til arbejdsgiverne. Alligevel savnede flere af dem en faglig organisation, der var politisk neutral. Ud af det blev FTF (oprindeligt Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer) dannet i 1952. FTF betegnede sig som en politisk neutral hovedorganisation, der kæmpede for denne nye tredjestands løn- og arbejdsforhold.

Kom til næste side i temaet