Grænsestridigheder

Et stridspunkt mellem FTF og LO bundede i, at organisationerne gensidigt beskyldte hinanden for at “stjæle” medlemmer fra de tilsluttede fagforeninger.

Hvor går grænserne?

I perioden 1952 og frem til 1973 kæmpede FTF og LO indædt om medlemmerne. Der var et hav af grænsestridigheder omkring, hvor lønarbejderne skulle organiseres. Særligt HK, der var medlem af LO havde igennem perioden utallige stridigheder med FTF om medlemmer. Ifølge HK stjal FTF-fagforeningerne medlemmer fra HK, og ligeledes fløj beskyldningerne den anden vej. Dansk Funktionærforbund (senere Serviceforbundet), der blev stiftet allerede i 1911, lå også under LO, og det gav også anledning til en række grænsekonflikter.

F20120311069[1] kopi
Dansk Funktionærforbund (senere Serviceforbundet) var et forbund for funktionærer under LO. De kom i konkurrence med FTF. Her holder de kongres i Århus i 1933. Foto af Atelier Riis Knudsen/Arbejdermuseet & ABA.
I løbet af 1960’erne stod det dog klart for både LO og FTF, at grænsestridighederne ikke var nyttige for hverken LO, FTF eller lønmodtagerne som helhed.

“Vi er i længden ikke tjent med at have en grænse, der minder om den israelske-arabiske, hvor man nu og da springer over og affyrer nogle skud. Det har begge parter indset.”

-Citat fra LO-formand Thomas Nielsen 1970 (Fællesrådet 1970, nr. 1 s. 9) om de mange kampe om medlemmerne mellem LO og FTF.

Frem mod ”borgfreden”

I 1967 blev en mundtlig fælles opfordring til en såkaldt ”borgfred” indgået, og i løbet af de følgende år intensiveredes forhandlingerne om at slutte grænsestridighederne. At der var sket udskiftninger i toppen af både LO og FTF bidrog til det mildere forhandlingsklima. Og trods stærk intern modstand lykkedes det i 1973 (opsagt i 2005) at underskrive en aftale mellem LO og FTF, der opstillede procedurer for at løse de nuværende og kommende grænsestridigheder i et fælles mæglingsnævn.

Aftalen opdelte organisationsområdet for funktionærer og tjenestemænd i tre dele: LO’s område, FTF’s område og et område, der ikke var dækket af overenskomst. Samtidig forpligtede forbund under LO og FTF sig til ikke at gå på medlemsjagt hos hinanden. En fred var opnået: LO og FTF anerkendte hinandens eksistensberettigelse.

“Jeg tror, at med vedtagelserne vil det kunne blive en fortsættelse af samarbejdet mellem to ligeberettigede lønmodtagerorganisationer i dette land, FTF og LO (bifald)”

-LO-næstformand Kai Petersen på FTF-kongres i 1972 om borgfredsaftale (Fællesrådet 1972, nr. 10 s. 254)

Kom til næste side i temaet 

 

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her