Politisk neutralitet?

Endnu et stridspunkt, som har besværliggjort et samarbejde mellem FTF og LO gennem årene, er de gensidige anklager om, at modparten havde politisk slagside. LO støttede aktivt Socialdemokratiet, hvilket FTF afviste at gøre. Og LO beskyldte til gengæld FTF for at være borgerlige og ikke anerkende interessemodsætningerne i samfundet.

Gensidige anklager om politiske bånd

LO beskyldte særligt i 1950’erne FTF for at være borgerlig og begrundede dette medat CDF (Centralforeningen af Danske Funktionærforeninger), som var FTF’s forløber og efterfølgende en af de største fagforeninger under FTF, ved sin oprettelse i 1945 og årene frem var borgerligt ledet og havde ført stærke anti-socialdemokratiske kampagner rettet mod HK. At flere af de ledende medlemmer i FTF frem til 1960’erne også stillede op for Venstre og Det Konservative Folkeparti gjorde ikke mistroen mindre.

FTF afviste alle beskyldninger om borgerlige sympatier, men det var offentligt kendt, at FTF havde tæt kontakt til de borgerlige partier, ligesom LO havde kontakt til Socialdemokratiet.

I takt med at gruppen af funktionærer og tjenestemænd voksede voldsomt i løbet af 1960’erne, indledte Socialdemokratiet en mere anerkendende dialog med FTF. Samtidig gled de borgerlige tendenser, der måtte have været i FTF, i baggrunden.

LO og båndene til Socialdemokratiet

LO fastholdt derimod sit nære forhold til Socialdemokratiet i det 20. århundrede. Deres fælles historiske ophav i den socialdemokratiske arbejderbevægelse gav stærke bånd. Gradvis mindskedes den formelle sammenkobling af fagbevægelse og parti. I 2003 droppede LO officielt partistøtten til Socialdemokratiet, hvilket har haft en afgørende betydning for en evt. fusion. Det afholdte dog ikke LO fra i 2011 at være medafsender på Socialdemokratiets valgoplæg “Fair Løsning”. Om dette stridspunkt er løst, må derfor være åben for fortolkning.

Kom til næste side i temaet