Det kommunistiske Manifest i Danmark Hjem // Bibliotek & Arkiv // Arbejderhistorie // Arbejderhistoriske temaer // Marx & Manifest // Det kommunistiske Manifest i Danmark Menu Det kommunistiske Manifest kom ikke til at spille nogen direkte rolle i Danmark før fra 1870’erne og frem. Skønt førsteudgaven af manifestet fra februar 1848 indeholdt en erklæring om, at det ville blive ”udsendt på engelsk, fransk, tysk, italiensk, flamsk og dansk”, udkom det først i en dansk oversættelse i januar 1884, da det blev bragt i avisen Social-Demokraten. Året efter blev det udgivet som del af Socialistisk Bibliotheks skrifter redigeret af den socialdemokratiske partiformand P. Knudsen. Samme år var også første gang ”Kapitalen” blevet udgivet på dansk. Julius Bomholt underviser i Marx på Esbjerg Højskole 1935. Foto: Arbejdermuseet & ABA Indirekte betydning Det kommunistiske Manifest blev ikke nævnt i de danske aviser i 1840’erne eller i 1850’erne, og der er intet, der tyder på, at hverken Marx eller Engels spillede nogen særlig rolle for præsentationen af socialismen for de danske avislæsere i denne periode. Men indirekte kom deres forestillinger om ”der moderne Arbeiter” alligevel til at præge den danske debat, og avisen Neue Rheinische Zeitung, som var redigeret af Karl Marx og Friedrich Engels, blev ofte citeret i danske aviser. Ved landsmødet i Landsforeningen Sovjetunionen-Danmark overrakte sekretær i Landsforeningen Sovjetunionen-Danmark, Ingmar Wagner, et eksemplar af “Det kommunistiske Manifest” med Dea Trier Mørchs træsnit til den sovjetiske forening. Bragt i Land & Folk, d. 5. jan 1971. Foto: Arbejdermuseet & ABA I 1800-tallets sidste årtier kunne man finde marxistiske og revolutionære tanker i den danske arbejderbevægelse, men fra starten af det 20. århundrede blev den reformistiske retning, hvor man ønskede at ændre samfundet gennem reform og parlamentarisk arbejde frem for gennem væbnet revolution, stadig mere dominerende. Opblomstring i 1960’erne Marxismen og manifestet fik dog en opblomstring fra slutningen af 1960’erne, hvor en række nye grupper på venstrefløjen tog klasseteorierne og de revolutionære tankerne op igen. Det førte til en række genudgivelser af Det kommunistiske Manifest – bl.a. Dea Trier Mørchs illustrerede version fra 1969. I dag lever tankerne fra Marx og manifestet videre i en lang række bevægelser og teoretiske retninger med fælles udgangspunkt i en kritik af den kapitalistiske udvikling.