Om Karl Marx

Karl Marx 5. maj 1818 – 14. marts 1883

Karl Marx var en tysk revolutionær socialist og samfundsvidenskabsmand. Han er blevet anset for at være den mest betydningsfulde person i den socialistiske bevægelses historie. Fra starten af 1840’erne og de næste fyrre år søgte han gennem forståelse af kapitalismens udvikling at vise vejen for arbejderklassens frigørelse.

2018 markerer 200-året

Karl Marx blev født i Trier i det vestlige Tyskland d. 5. maj 1818, og i 2018 er det således 200-året for hans fødsel.

Karl Marx blev manden bag udviklingen af den moderne socialistiske teori, ideerne om klassekamp og organiseringen af en politisk orienteret arbejderbevægelse. Centralt i Marx tanker stod forestillingen om, at industriproduktionen opstillede særlige vilkår for arbejderklassen. Det moderne samfunds organisering førte til arbejderklassens fremmedgørelse i forhold til produktionen som følge af, at en anden klasse (bourgeoisiet) besad produktionsmidlerne og styrede produktionsprocessen med henblik på at forøge kapitalen mest muligt.

Marx kom pga. sine for tiden radikale politiske tanker til at leve en stor del af sin tilværelse i eksil. Først i Frankrig, siden i England, hvor han boede fra 1849 til sin død i 1883. Sammen med vennen og kampfællen Friedrich Engels skrev han en lang række værker, der blev klassikere indenfor socialistisk litteratur. De mest betydningsfulde har været ”Det kommunistiske Manifest” fra 1848 og kæmpeværket ”Kapitalen” (1867-94).

Marx og Engels

Marx var inspireret af sin kontakt med bl.a. arbejdergrupper og tyske emmigranter i Paris, af de franske “utopiske” socialisters skrifter (Henri de Saint-Simon, Charles Fourier og Pierre-Joseph Proudhon) og af samfundsøkonomer som Adam Smith og David Ricardo. Det blev dog samarbejdet med landsmanden Friedrich Engels, der blev Marx’ stærkeste inspiration, og som også i mange tilfælde sikrede det økonomiske grundlag for hans arbejde.

Også organisatorisk spillede Karl Marx en enorm rolle for socialismens udvikling. Han blev sammen med Friedrich Engels i praksis til leder af Kommunisternes Forbund i London. Og i 1864 var han med til at stifte Den Internationale Arbejderassociation, der senere er blevet kaldt Første Internationale. Dette forbund af arbejdersammenslutninger havde til formål at modvirke internationale strejkebrydere og virke for arbejderklassens politiske styrkelse.

I kraft af Marx’ centrale placering i den internationale arbejderbevægelse var han også blandt de ledende udenlandske kræfter, som Louis Pio søgte råd fra, da han kæmpede for at etablere en dansk afdeling af Internationale i første halvdel af 1870’erne.