Socialdemokratiet

Socialdemokratiet har igennem Danmarks nyere historie været en dominerende politisk kraft. Det har som det største parti fra 1924 til 2001 indgået store samfundsforandrende forlig og taget afgørende udenrigspolitiske beslutninger. Socialdemokrater har siddet med magten og ansvaret i fremgangs- og krisetider, hvor samfundets indretning og udvikling er blevet formet.

Partiets tidlige historie er tæt sammenvævet med den europæiske arbejderbevægelses historie. Det har derfor af gode grunde altid ført sin historie tilbage til oprettelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871.

I begyndelsen var parti og fagbevægelse ét og en del af en international bevægelse med ideologiske rødder i den franske revolutions ideer om frihed, lighed og broderskab fra 1789 og med inspiration fra den dengang samtidige Pariserkommunes krav om arbejdernes demokratiske ret.

Læs mere om den tidlige arbejderbevægelse.

Det socialistiske og demokratiske værdigrundlag har siden været styrende for partiets virke. I første omgang gjaldt det arbejdernes anerkendelse, retten til at organisere sig og til ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Bevægelsen manifesterede sig med oprettelsen af fagforeninger over hele landet og inden for alle arbejderklassens fagområder, bygningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i 1879, stiftelsen af hovedorganisationen De samvirkende Fagforbund i 1898 og indgåelsen af ”arbejdsmarkedets grundlov”, Septemberforliget året efter.

Inden for grundlovens rammer søgte partiet mest mulig politisk indflydelse. I 1884 blev de to første socialdemokrater valgt ind i Folketinget. 40 år senere blev Socialdemokratiet det største parti og dannede for første gang regering med Thorvald Stauning som statsminister.

Et af partiets oprindelige mærkesager var demokratiets udvidelse til alle voksne mennesker i Danmark, den såkaldt lige og almindelige valgret. Målet blev opnået med grundlovsændringen af 1915, hvor kvinder og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret.

Kanslergadeforliget

Et stort skridt mod det moderne velfærdssamfund blev taget med en række kriseforlig og socialreformer i 1930’erne. Mest kendt er Kanslergadeforliget med Venstre i 1933, opkaldt efter den gade, hvor statsminister Stauning boede.

Læs historien om Kanslergadeforliget og se et mindre udvalg af kilder fra Mellemkrigstiden.

Danmark for Folket

Kanslergadeforliget blev året efter fulgt op af et nyt socialdemokratisk partiprogram. Det havde været undervejs siden 1931 og skulle afløse det forrige program fra 1913. Hovedtanken var en politik, der ikke blot skulle favne arbejderne, men den brede befolkning, altså også bønder, funktionærer og den øvrige middelklasse. Programmet knæsatte Socialdemokratiets transformation fra klasseparti til folkeparti.

Læs historien om partiprogrammet Danmark for Folket og se de øvrige partiprogrammer fra 1876 og frem.

En del af den socialdemokratiske bevægelse, der fik vind i sejlene i Mellemkrigstiden var børneorganisationen De Unges Idræt (DUI). Læs mere om DUI’s historie.

Partiet blev igennem det 20. århundrede det længst siddende regeringsparti og har sat et afgørende aftryk på udviklingen af det moderne velfærdssamfund efter nordisk tilsnit samt placeringen af Danmark i NATO og EU efter Anden Verdenskrig.

Modsat flere andre socialdemokratiske partier i Europa har det danske parti tilpasset sig og evnet at sikre opbakning til håndteringen af det nye årtusindes mange udfordringer. Især dets stilling i flygtninge-indvandrerspørgsmålet ser ud til at blive et kendetegn for de seneste årtiers historie.


Se temaet ”Socialdemokratiske statsministre”.

Se temaet ”Demokrati og grundlov”.

Læs om og se kilder om Socialdemokratiet i 1910’erne præget af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution.

Tilbage til Arbejderhistoriske temaer

x

♦️ VI HAR ÅBENT – LÆS RETNINGSLINJER FOR BESØG ♦️