Sider af DUI’s historie

DUI - De Unges Idræt blev oprettet den 10. november 1905 som arbejderbevægelsens svar på den kristelige spejder- og friluftsbevægelsen FDF (Frivilligt Drenge Forbund).

Af: Hans Uwe Petersen

Initiativet til DUI udgik fra Louis Florin, der var medlem af Socialdemokratisk Ungdoms Forbund (SUF) og også leder i Frivilligt Drengeforund (FDF). Florin mødte forståelse for ønsket om at skabe en børne(drenge)-organisation for arbejderbørn hos journalist og folketingsmand A.C. Meyer, der også blev DUI’s første formand.

I den socialdemokratiske arbejderbevægelse fandtes i starten en del skepsis over for DUI. Andre i bevægelsen fandt det nødvendigt med et modtræk over for det kristelige FDF og støttede intentionen om at få børnene væk fra baggårdene og ud i naturen, at aktivere dem gennem tilbud om idræt, legemsøvelser, musikundervisning og feriekoloniophold.

DUI lagde afstand til de militaristiske former andre børnebevægelser dyrkede og organisationen ønskede i stedet for at bidrage til at børnene kunne blive aktive samfundsborgere. Aldersgrænsen var 8-16 år. I lighed med de andre børneorganisationer var der uniformspligt (hvid matrosbluse med sort rund hue).

1906: Det sportslige pigeforbund oprettes (nedlægges i 1908).

1917: DUI begynder at optage piger som medlemmer.

1918: DUI får sit gennembrud i provinsen og der oprettes afdelinger i Hedehusene, Bogense, Brabrand, Ringsted, Nørresundby, Odder, Lyngby, Horsen, Århus og Ålborg.

1919: Landsforbundet stiftes med et samlet medlemstal på knap 5.000.

1923: På kongressen i Århus bliver det besluttet at tage lejrsport på programmet.

1926: ‘De Unges Idræt er arbejdernes børneorganisation i Danmark; den er fremkommet som et naturligt led i den danske arbejderbevægelse og ledes i overenstemmelse med socialdemokratiets program for undervisning og folkeopdragelse’. (formålsparagraf)

1929: Den hvide uniform udskiftes med blå bluse og rødt tørklæde. DUI arrangerer en international lejr “Børnerepublikken Ermelunden”.

1931: Indledtes et tæt samarbejde med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Nu hed det i formålsparagraffen:’De Unges Idræt har til opgave at organisere arbejderklassens børn for derigennem at opdrage dem til bevidste medkæmpere i den danske arbejderbevægelse. De Unges Idræt er et led i den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Organisationens opdragelsesarbejde udføres på socialistisk grundlag’.  Medlemstallet er på ca. 9.000.

1935: På bagsiden af DUI’s medlemskort er aftrykt organisationens 9 “bud”:Vi er Arbejderbørn. Arbejder- drenge og – Piger holder sammen. Vi er gode Kammerater. Vi vil holde Disciplin, og man kan stole paa vort Ord. Vi forhaaner eller bagtaler ingen. Vi vil undgaa Alkohol og bekæmpe Nikotinnydelse. Vi vil læse gode Bøger. Vi vil holde vort Legeme rent og sundt. Vi vil lære at forstaa vor Parole: Orden – Solidaritet – Venskab.

1936: Landslejr i Ålborg

1937: Kongressen i Odense beslutter at ophæve samarbejdet med DSU og koncentrere sig om det “rent pædagogiske arbejde” med at tilbyde børnene fritidsinteresser, der kunne give tilværelsen større indhold. Formålet blev nu at udvikle børnenes selvstændighed og ansvarsfølelse, give dem kendskab til kulturelle værdier og sociale forhold samt bibringe dem forståelse for arbejderbevægelsens indsats i nutidens samfundsliv. Landslejr i Tønder.

1940: Ved starten af besættelsen var medlemstallet 9.776, hvilket var udtryk for et fald på omkring 2.000 i forhold til 1938.Gennem besættelsesårene stiger medlemstallet til knap 13.200 i 1945.

1946: International venskabslejr i Roskilde. Frem til

1947: stiger medlemstallet til 14.254.

1950: DUI har 152 afdelinger med 9.729 medlemmer. I 1950’erne svinger medlemstallet mellem små 9.000 og godt og vel 10.000. I dette og det følgende årti lagde DUI megen vægt på at være med til at opdrage børnene til gode frie, skabende og demokratiske samfundsborgere.

1968: Navneskift DUI-LEG og VIRKE. Uniformen bliver afskaffet. Dermed skulle det markeres, at organisationen fra at være et uniformeret børnekorps havde udviklet sig til en demokratisk familieorganisation med mange forskellige aktiviteter indenfor fritidsbeskæftigelsen af børn og unge. Foruden medlemsarrangementer indførtes en såkaldt «åben virksomhed» – interessegrupper mm. – hvori alle kan deltage. De københavnske afdelinger kunne ikke tilslutte sig dette grundlag og den derved opståede splittelse blev først overvundet på landsmødet i 1977.

1974: DUI-LEG og VIRKE beslutter atter at vedkende sig tilhørsforholdet til arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet.

1970’erne og 80’erne var en stille periode. I 80’erne indførte man “fuldt” medlemsdemokrati, da alle medlemmer også børn kan vælges ind i bestyrelserne.
Op gennem 70´erne og 80´erne udvidede organisationen sine aktiviteter til at omfatte: Børns temafilm, en Rejseklub og et Børne- og Ungdomshus i København samt 3 efterskoler: Blykobbe (Bornholm) 1980, Bisnapgård (Hals) 1982 og Billeshave (Middelfart) 1982. Ingen af tingene var dog noget der overlevede mange år. Af efterskolerne er det kun Bisnapgård der fortsat har tilknytning til DUI-LEG og VIRKE.

Frem till udgangen af 90’erne falder medlemstallet til ca. 6.000.

På sommerlejr med DUI
De Unges Idræt’s første feriekoloni blev afholdt i 1908. Den 26. juli kunne 57 drenge drage til gartnerboligen til villa ‘Strandgård’ pr. Kokkedal station. Kolonien strakte sig over 14 dage, og den var blevet arrangeret i et samarbejde mellem DUI og ‘Folkets Avis’. Mens DUI-lederne solgte 2-øres mærker til fordel for kolonien, skaffede bladet pengebidrag fra læserkredsen og gaver i form af naturalier fra handlende.

Drengene fik frirejse med udflugtsbåden, der sejlede dem fra Havnegade til Rungsted. Gartnerboligen fik man til en billig leje. Resultatet var, at udgifterne kom ned på 37½ øre daglig pr. deltager. De lokale tog også godt imod børnene. En vognmand mødte en dag med to vogne for at køre tur med drengene og fra ‘Rungstedlund’ kom en invitation til at studere stikkelsbærbuskene nærmere. Feriekolonien blev vurderet som en stor succes og det blev besluttet at fortsætte dette arbejde de følgende år. Herom beretter forfatteren C.A. Pedersen, hvis far Frants Christian Pedersen på daværende tidspunkt var hovedkasserer i DUI.

Strandmøllen blev indtil 1914 DUI’s første faste feriekoloni. Koloniopholdet blev finansieret gennem salg af mærkater og postkort samt et mindre bidrag fra hver deltager. I 1911 betalte de 80 kolonibørn 4 kroner hver. I de følgende år kunne DUI endda tilbyde ‘Barnets Værn’ og ‘Børnenes kontor’ i alt 6 fripladser. Men i 1914 blev de soldater, der som følge af verdenskrigens udbrud var blevet indkaldt som sikringsstyrke, indkvarteret side om side med børnene. Den sidste koloni i Strandmøllen, der varede 32 dage, talte 116 børn. Som erstatning for Strandmøllen blev kolonien i 1915 afholdt i en lade ved Brøndby Strand.

Under 1. verdenskrig arrangeredes også de første rejsekolonier. Årsagen hertil var dels ønsket om at udbrede kendskabet til DUI uden for hovedstaden, dels manglen på faste feriekolonipladser. Efter oprettelsen af afdelinger i provinsen tog børnene derfra også på sommerture til København.

Selv om antallet af faste kolonipladser steg gennem årene, kunne behovet for ferietilbud ikke dækkes. Men først efter flere års intense diskussioner kunne kongressen i Odense i 1923 beslutte, at DUI skulle sætte den såkaldte lejrsport på programmet. Betænkelighederne, der manifesterede sig i flere afdelingers protest-resolutioner til forbundet, var betinget af dels det militaristiske præg som datidens lejraktiviteter havde i både spejderbevægelsen, der var kommet til Danmark i 1909, og FDF, dels en afstandstagen fra at få spejderførere til at holde instruktørkurser i lejrsport for DUI’s ledere. Der blev dog alligevel gennemført et enkelt kursus i samarbejde med spejderne.

På trods af kritikken og betænkelighederne sejrede det pragmatiske synspunkt på kongressen i Odense: eftersom børnene ønsker at ligge i lejr, og eftersom DUI ønsker at samle børnene, så må organisationen tage lejrsporten op og drive den på en sådan måde, at det militære præg undgås. Hermed blev der givet et startskud til et snart blomstrende lejrliv i DUI. Lejraktiviteter blev udfol det på alle niveauer i organisationen.

1930’erne igennem blev der afholdt store landslejre: Oksø i Flensborg fjord (1933), Vejle (1934), Århus (1935), Ålborg (1936), Tønder (1937). Dertil kom nordiske og internationale lejre: Børnerepublikken Ermelunden (1929), Falkenberg, Sverige (1939), Venskabslejren Roskilde (1946), England (1951), Tyskland (1952), Finland (1953), og jubilæumslejren Hørhaven ved Århus (1955).

Aalborglejren 1936
Scrapbogen fra landslejren i Ålborg er et tydeligt vidnesbyrd om, hvilken betydning disse lejr havde for deltagerne. Samtidig illustrerer den udviklingen i DUI’s formåen med hensyn til at kunne give børn et sommerferietilbud.

’Aalborglejren 1936’ talte 1800 deltagere, ligesom der deltog tjekkiske, norske og svenske gæstedelegationer. Ved siden af de almindelige lejraktiviteter bød programmet på en tur til Vesterhavet i eget tog, virksomhedsbesøg for de større børn og besigtigelse af værtsbyens seværdigheder. Et orkanagtigt skybrud nødvendiggjorde en evakuering af lejren, der blev flyttet til Aalborghallen. Feriebørnene blev herefter indkvarteret et par dage hos private inden man kunne vende tilbage til teltlejren. I en afsluttende demonstration sagde deltagerne i ’Aalborglejren’ tak for den store hjælp og gæstfrihed de havde mødt.

Tilbage

x

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS? 🚩Tilmeld dig vores nyhedsbrev her