Anker Jørgensen

Anker Jørgensens statsministerperioder 1972-73 og 1975-82 var præget af den økonomiske krise og af politiske tovtrækkerier med både fagbevægelsen og resten af venstrefløjen om bl.a. Økonomisk Demokrati-projektet. Alligevel står han med sin arbejderbaggrund tilbage som en af de mest folkelige socialdemokratiske statsministre.

Anker Henrik Jørgensen blev født den 13. juli 1922 i København og døde samme sted 20. marts 2016. Allerede som 5-årig blev han forældreløs, hvorefter han voksede op hos sin faster og onkel på Christianshavn. Han gik i skole på det Kgl. Vajsenhus.

Som ung arbejdede han på FDB’s lager på Islands Brygge. Han aftjente sin værnepligt under besættelsen, hvor han også var aktiv i modstandsbevægelsen som leder af en militærgruppe, hvori han bl.a. organiserede våbenmodtagelser og -distribution.

Han engagerede sig i faglig politik og blev næstformand for Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund 1950, og formand samme sted 1956-62. I årene 1956-63 var han desuden lærer på Den socialdemokratiske Arbejderskole. Han var desuden medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1961-64 og blev i 1964 valgt ind i Folketinget.

Fra 1962-68 var Anker forretningsfører i Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, inden han i 1968 blev forbundsformand – en post han bestred frem til 1972, hvor han afløste Jens Otto Krag som statsminister, da Krag efter EF-folkeafstemningen trak sig fra posten.

Anker Jørgensen var statsminister frem til det såkaldte jordskredsvalg den 4. december 1973, hvor Venstre overtog regeringsmagten. Ved valget i januar 1975 genvandt Anker Jørgensen og Socialdemokratiet regeringsmagten, og Anker sad som Statsminister frem til september 1982, hvor han overlod statsministerposten og regeringsansvaret til Poul Schlüter og de borgerlige.

Anker Jørgensen fortsatte som Socialdemokratiets formand frem til september 1987, og han sad i Folketinget frem til 1994. Fra 1982-93 var han formand for den danske delegation til Nordisk Råd.

Anker Jørgensen var statsminister i en periode præget af økonomisk krise og opbrud i det partipolitiske landskab. I hans regeringstid blev Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettet og efterlønnen indført. Tillige blev aftalen om indtægterne fra Nordsøolien genforhandlet med A.P. Møller.

Han kæmpede en hård kamp med både fagbevægelsen og resten af venstrefløjen om de kuldsejlede projekter, Økonomisk Demokrati (ØD) og Overskudsdeling (OD).

Arkiver

Anker Jørgensens personarkiv fylder hele 340 kasser. Det mest omfattende på hele arkivet.  Kasserne indeholder blandt andet korrespondancer, personlige papirer samt manuskripter herunder taler, artikler og dagbøger. En væsentlig del af arkivet udgøres af de såkaldte dagslæg, som er daterede papiromslag. Dagslæg kan indeholde alle typer af materiale og gør det muligt i perioder at følge Anker Jørgensens gøren og laden fra dag til dag.

Du kan søge direkte i Ankers arkiv her:

Anker Jørgensens arkiv

Litteratur, fotografier og plakater
Litteratur af Anker Jørgensen

Litteratur om Anker Jørgensen

Anker Jørgensen i ABA’s fotosamling

Anker Jørgensen i ABA’s plakatsamling

 

Tilbage

x

Du kan trygt besøge Arbejdermuseet – læs om vores tiltag for din sikkerhed 🤚🏻