Helle Thorning-Schmidt

I en tid præget af efterdønningerne fra finanskrisen og en udlændingepolitik, hvor Socialdemokratiet havde haft svært ved at finde sit ståsted, brød Helle Thorning-Schmidt flere socialdemokratiske valgnederlag og ti års oppositionsvandring, da hun den 3. oktober 2011 blev statsminister i Danmark under kampagneparolen ”Fair løsning”.

Helle Thorning-Schmidt blev født den 14. december 1966 i Rødovre og boede i sine barne- og ungdomsår i Ishøj, hvorfra hun også fik sin gymnasiale ungdomsuddannelse i 1985. Hun er datter af tidligere kontorchef Grete Thorning-Schmidt og forhenværende lektor og cand.oecon. Holger Thorning-Schmidt. Hun er gift med britiskfødte Stephen Kinnock, som hun har to døtre sammen med.

Helle Thorning-Schmidt fik i 1994 titel af cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og blev samme år leder af Socialdemokratiets sekretariat i Europa-Parlamentet, inden hun i 1997 vendte hjem til Danmark og blev International beskæftigelseskonsulent for LO. Her virkede Helle Thorning-Schmidt frem til 1999, hvor hun blev valgt som medlem af Europa-Parlamentet for en femårige valgperiode.

Da Mogens Lykketoft valgte at træde tilbage som partiformand efter valgnederlaget den 8. februar 2005, blev Helle Thorning-Schmidt den 12. april 2005 valgt til ny partiformand efter kampvalg med Frank Jensen. Dermed blev Helle Thorning-Schmidt den første kvinde, der bestred formandsposten i Socialdemokratiet – en post hun havde frem til valgnatten den 18. juni 2015, hvor Socialdemokratiet tabte regeringsmagten og Helle Thorning-Schmidt statsministerposten til Lars Løkke Rasmussen.

Skattereform og splittelse

Helle Thorning-Schmidt ledte Danmark igennem en økonomisk udfordrende periode og proklamerede tidligt, at regeringens topprioritet var videreførelse af den forrige regerings økonomiske vækstpolitik med fokus på et balanceret statsbudget, med finansierede offentlige udgifter. På den måde fortsatte Helle Thorning-Schmidt i al væsentlighed den reformkurs og økonomiske politik som skiftende regeringer fra begyndelsen af 1980’erne havde ført, og hun viste ved flere lejligheder sig villig til at træffe beslutninger, der gik imod dele af sit parlamentariske grundlag. Skattereformen fra 2012 står som et centralt eksempel for den regeringsperiodes politik. Med reformen ønskede regeringen at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen ved lettelse af personskatterne og besparelse på overførelsesindkomster på i alt 17 mia. Reformen blev vedtaget med blandt andre Venstre og Det Konservative Folkeparti, men skabte samtidig splittelse mellem regeringen og Enhedslisten.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti (SF) og Det Radikale Venstre dannede regering frem til begyndelsen af 2004, hvor SF valgte at udtræde af regeringen efter interne diskussioner i partiet om regeringens økonomiske politik. Skattereformen og salget af dele af statens DONG-aktier, der også var en af periodens store diskussionsemner, spillede i den forbindelse en afgørende rolle for SF’s beslutning.

Fair løsning

Selvom Helle Thorning-Schmidts regeringer strammede udlændingepolitikken i et omfang, som regeringspartierne internt kunne finde tilslutning til, blev dette højpolitiske område sammen med anklager om løftebrud jf. valgprogrammet ”Fair løsning” fra 2011 til stadighed udfordret af oppositionen i hele Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode og indtog tillige nogle af hovedtemaerne ved folketingsvalget i 2015.

Efter godt 11 år som folketingsmedlem, hvoraf ca. fire år som Danmarks første kvindelige statsminister valgte Helle Thorning-Schmidt at udtræde af Folketinget i forbindelse med udnævnelse som direktør for Save the Children International i januar 2016. I dag arbejder Helle Thorning-Schmidt dels for Facebook og dels som formand for et FN-panel der bekæmper skattely og korruption.

Arbejdermuseet & ABA har modtaget første del af Helle Thorning-Schmidts privatarkiv, hvilket er klausuleret/utilgængeligt frem til 1. januar 2046.

 

Se øvrigt materiale om Helle Thorning-Schmidt i ABA.

Læs om de andre socialdemokratiske statsministre.