Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti blev stiftet 15. februar 1959 på initiativ af tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti, Aksel Larsen. Allerede i 1960 kom SF i Folketinget med 11 mandater og partiet har været parlamentarisk repræsenteret siden.

Introduktion til SF
Gennem 1960’erne fandt SF sin plads mellem Socialdemokratiet og DKP og fik i 1966 20 mandater, hvilket sammen med Socialdemokratiet skabte Danmarks første røde flertal. SF blev det parlamentariske grundlag for den socialdemokratiske regering, men samarbejdet med det store parti skabte intern splid mellem de, der var villige til at indgå kompromiser for at få del i magten, og de der ville holde fast i principperne. Sidstnævnte gruppe brød i 1967 ud og dannede Venstresocialisterne, mens regeringen blev tvunget til at udskrive valg og måtte overgive magten til en VKR-regering. SF mistede ni mandater, og stifteren Aksel Larsen erstattedes på formandsposten af Sigurd Ømann, en anden tidligere DKP’er.

Gennem 1970’erne skærpede SF den socialistiske profil og fokuserede på samarbejdet med udenomsparlamentariske bevægelser på områder som ligestilling, miljø og fred. Samtidig markerede partiet sig som udtalt modstander af EF. Ved jordskredsvalget i 1973 mistede SF 6 mandater, og året efter overtog Gert Petersen formandsposten og beholdt den i næsten to årtier. I slutningen af 1970’erne oplevede SF igen interne stridigheder og vælgermæssig krise og ramte i 1977 et lavpunkt med kun 3,9% af stemmerne og 7 mandater i Folketinget. Nedgangen var dog kortvarig, og 1980’erne blev en storhedstid for SF med over 20 mandater i Folketinget i hele perioden, skønt partiet ikke havde stor realpolitisk indflydelse.

I 1991 blev Holger K. efter et kampvalg mod Steen Gade valgt til formand, og i de kommende år opblødtes den socialistiske profil og EU-skepsissen nedtonedes, mens miljøprofilen blev opprioriteret. I årene 1994-2001 agerede SF støtteparti for Socialdemokratiet, men som det var tilfældet i 1960’erne førte det til dalende støtte og interne stridigheder. Dette ændrede sig dog, da partiet med Villy Søvndal i spidsen fra 2005 formåede at markere en mere selvstændig oppositionspolitik mod VK-regeringen, og i 2007 mere end fordobledes SF’s mandattal til 23, det højeste i næsten tyve år.

Trods tilbagegang ved valget i 2011 lykkedes det for første gang SF at komme i regering, men igen brændte partiet sig på magten. Efter en række dårlige meningsmålinger og interne uenigheder trak Villy Søvndal sig i 2012 fra formandsposten, som efter et kampvalg blev overtaget af den relativt ukendte Annette Vilhelmsen. De interne stridigheder og vælgerkrisen fortsatte dog, og i januar 2014 trådte SF ud af regeringen, og Pia Olsen Dyhr overtog formandsposten.

SF i ABA
SF’s arkiv består af 433 kasser og indeholder bl.a. referater fra møder i Hovedbestyrelsen, Forretningsudvalget og Det Faglige Landsudvalg samt materiale fra landsmøder og kongresser. Derudover er et 166 kasser stort arkiv efter SF’s Folketingsgruppe med materiale fra bl.a. politiske forhandlinger og Folketingets udvalg. Endelig rummer samlingerne en mængde fotos og småtryk samt arkiver fra flere fremtrædende SF’ere, fra en række lokale partiforeninger og fra ungdomsorganisationen SFU.

Søg i SF-arkivet

Læs mere om SF-samlingerne:

SF’s partiprogrammer

SF’s Faglige Landsudvalg

Lydoptagelser fra SF’s hovedbestyrelsesmøder

Nye lydoptagelser fra SF’s hovedbestyrelsesmøder

 

Tilbage til temaer