Historien om Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Hjem // Bibliotek & Arkiv // Arkivet // Historien om Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Menu Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, eller ABA, er en historisk skattekiste. Det enorme arkiv, der blev stiftet i 1909, gemmer på guldkorn fra den danske arbejderhistorie. De mange bøger, magasiner, fagblade, fotos, private skriverier og erindringer er et vidnesbyrd på arbejdernes liv og hverdag gennem de sidste 150 år. Igennem disse historier opstår en fortælling om et samfund, der har udviklet sig voldsomt fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. Du kan finde fortællinger fra både politiske partier, statsministre, fagforeninger såvel som fra ølkusken og Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang. Hvis du selv har lyst til at søge i vores store arkiv efter både fotos eller arkivalier, kan du søge i databasen direkte her. Inspiration fra udlandet Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivs historie strækker sig tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor De Sammenvirkende Fagforbund og Socialdemokratisk Forbund indgik drøftelser om at lave et arkiv for arbejderbevægelsen i Danmark. Inspirationen blev hentet fra Berlin og Stockholm, hvor lignende initiativer var undervejs. Men det var først ved et fællesmøde den 12. juni 1909 mellem de to organisationers forretningsudvalg, at Arbejderbevægelsens Arkiv blev født. Fra den dag begyndte en systematisk indsamling, registrering og bevaring af arbejderbevægelsens historie i Danmark. Arbejdermuseet & ABA’s biblioteks- og arkivsamlinger udgør samlet ca. 12 hyldekilometer, som fordeler sig på 4 hyldekilometers biblioteksmateriale og 8 hyldekilometers arkivmateriale. Billede 2Billede 3Billede 4Billede 5Billede 6 Privatarkiver Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har flere privatarkiver i sin samling. Fx. fra de tidligere socialdemokratiske statsministre som Anker Jørgensen, Th. Stauning, Helle Thorning-Schmidt og mange flere. I arkiverne findes både kalendere, arbejdspapirer, personlige notater og meget mere, og med personarkiverne følger helt særlige retningslinjer for, hvordan Arbejdermuseet skal drive arkivet, hvilket ikke er omfattet af den almindelige arkivlov.