Storkonflikt og oprør i Ungarn

1956 er et turbulent år. I Danmark er der storkonflikt med 100.000 demonstranter på Christiansborg slotsplads. Tillidsfolk med tilknytning til DKP styrer konflikten. I Ungarn kvæler sovjettiske tropper et oprør. Herhjemme betyder det, at DKP sætter den sympati over styr, som de fik under storkonflikten. To år efter dannes SF af udbrydere fra DKP.

Storkonflikten i 1956

I foråret 1956 opstår der en omfattende arbejdskamp. Arbejderne kræver arbejdstiden nedsat fra 48 til 44 timer. Hertil stiller de krav om betaling for skæve helligdage og en sygelønsordning. Situationen bliver så hårdt kørt op, at der ikke bliver fremsat mæglingsforslag, hvilket fører til chaufførstrejke mod olieselskaberne, typografstrejke og transportstrejke. Statsminister H.C. Hansen griber personligt ind , og han fremtvinger et mæglingsforslag, som bliver forkastet af arbejderne.

Det afviste mæglingsforslag bliver kort efter ophøjet til lov, hvilket straks fører til ophidsede tilstande med 100.000 demonstranter foran Christiansborg. “Mig skal de ikke pisse på”, siger statsministeren, H.C. Hansen, temmelig bramfrit om arbejderne, der har nedlagt deres arbejde. Ved ikke at anerkende arbejdernes modstand mod mæglingsforslaget opstår der et modsætningsforhold mellem den socialdemokratiske regering og nogle af de socialdemokratiske fagforeningsledere, blandt andet fordi det giver kommunisterne fornyet vind i sejlene på arbejdspladserne.

Fra starten af rammer strejken leverancerne af benzin og olie, hvilket har stor betydning for hele samfundslivet, dog fritages områder med livsvigtige og humanitære formål. Typografernes strejke gør situationen yderligere politisk betændt, da typografstrejkerne kun rammer de borgerlige aviser og blade, hvorimod arbejderpressen fortsætter. Det medfører, at Danmarks Radio giver alle partier i Folketinget adgang til daglige kommentarer i radioen.

DKPs holdning til konflikten

Aksel Larsen, der netop er kommet hjem fra kommunisternes 20. partikongres i Moskva, kommer til at spille en stor rolle i opgøret mellem arbejdere ogarbejdsgivere, socialdemokrater og kommunister, regering og opposition og mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen i martsdagene i 1956. Regeringens forslag om at ophøje det mæglingsforslag arbejderne har afvist til lov, bliver accepteret af alle partier undtagen kommunisterne og enkelte socialdemokrater, på hvis vegne Aksel Larsen stiller en anden dagsorden.

Leder i land og Folk under konflikten i 1956
Leder i land og Folk under konflikten i 1956.

Regeringsforslaget bliver vedtaget og reaktionerne på arbejdspladserne udebliver ikke bl.a. understøttet af den kommunistiske fagopposition. Dagen efter samles 100.000 arbejdere på pladsen foran Christiansborg for at demonstrere. Det er i høj grad kommunisterne, under Aksel Larsens ledelse, der styrer begivenhederne som “situationens generalstab” fra Grundtvigs Hus. Efter en arbejdskamp, der varer godt fem uger, afblæses den sidste strejke, sømændenes, i slutningen af april.

Bagefter bliver landarbejdernes forhold løst ved en statslig kompensationsordning for de krævede lønforhøjelser. For regeringen og forholdet mellem denne og fagbevægelsen, har begivenhederne været en kortvarig belastning. Indgrebet skaber stor turbulens, som kan styrke fagoppositionen væsentligt, men Ungarnskrisen senere samme år ødelægger denne gunstige mulighed for de kommunistiske fagforeningsfolk.
Leder i Land og Folk under konflikten 1956

Ungarn 1956

I 1956 opstår der et oprør i Ungarn, der bliver undertrykt af indtrængende sovjetiske militærstyrker. Intellektuelle og studenter demonstrerer for demokrati og ytringsfrihed. Der bliver over hele landet dannet arbejderråd, som gradvist overtager samfundets funktioner i stedet for det kommunistiske parti. Især i Budapest kommer det til voldelige sammenstød mellem befolkningen og sikkerhedspolitiet.

Den 4. november griber de sovjetiske tropper med 2500 sovjetiske kampvogne ind og under blodige kampe, bliver det ungarske oprør nedkæmpet. FN’s Generalforsamling tager spørgsmålet op til undersøgelse og der opstår en yderligere forværring af det anspændte forhold mellem øst og vest. I København er der omfattende demonstrationer mod den sovjetiske ambassade, og da DKP’s ledelse ikke kan enes om, at tage klart og entydigt afstand fra Sovjetunionens indgreb, retter demonstrationerne sig mod partiet og dets avis “Land & Folk”.

Ved Folketingsvalget i 1957 går kommunisterne tilbage fra otte til seks mandater, og på de københavnske arbejdspladser mister kommunisterne et stort antal tillidsmænd i perioden efteråret 1956 til sommeren 1957.

Socialistisk Folkeparti dannes

Socialistisk Folkeparti dannes efter splittelsen af DKP i 1956-1958. Der er opstået en langvarig strid i DKP ovenpå den 20. sovjetiske partikongres, hvor Krustjev holder sin berømte tale, hvori han gør op med Stalin-tidens terror og personkult. Opstanden i Ungarn med den efterfølgende sovjetiske intervention og uenigheden mellem det sovjetiske og jugoslaviske kommunistparti. Det er hovedsageligt spørgsmålet om det tætte tilhørsforhold til Sovjetunionen, og dermed også det sovjetiske kommunistpartis ledende rolle i de enkelte landes kommunistpartier, som skiller parterne i DKP.

Aksel Larsen i sygesengen i 1960
Aksel Larsen i sygesengen i 1960.

Aksel Larsen, formanden for DKP, lægger afstand til Sovjetunionen og kommer dernæst i mindretal i den danske centralkomité. Han bliver ekskluderet af partiet den 15. november 1958 og stifter kort efter SF sammen med en række andre frafaldne kommunister. Det nye parti har socialisme som erklæret målsætning. Det appellerer til utilfredse socialdemokrater, som synes, at partiet har svigtet de gamle idealer og til forhenværende DKP’er, som har forladt partiet efter Sovjets invasion i Ungarn i 1956. Ikke mindst får SF tilslutning fra de unge, som bliver mere og mere synlige og aktive op gennem 60’erne.

Partiet opstiller første gang i 1960 til Folketinget, og får efter datidens forhold en usædvanlig flyvende start med over 6% af stemmerne og 11 mandater. Journalister forklarer resultatet med, partiformand Aksel Larsens fjernsynstække, herunder at han har været så “heldig”, at have brækket et ben, og han sender en hilsen til sin mor fra en hospitalsseng via fjernsynet. Det går rent ind hos befolkningen, der fatter sympati for Aksel Larsen. Det viser sig hurtigt, at SF ikke er nogen døgnflue.