Børns ulønnede arbejde

Omkring 1900-tallet er børns arbejde også en uundværlig del af det arbejde, der bliver udført i hjemmene. Pigerne er i høj grad beskæftiget med børnepasning og rengøring. Mens drengenes arbejde primært er uden for hjemmene, hvor de samler klude, koks og skrot som senere bliver solgt.

Pigerne i hjemmet

Omkring 1900-tallet omfatter de gældende børnelove ikke børnearbejde i hjemmene. Så børnene kan i princippet udføre arbejde for deres forældre, som de ikke må udføre for andre. Husarbejde opfattes ikke som skadeligt for børn, selv om der foregår debatter om dette emne. Særligt skolevæsenet kan påpege problemer ved, at børn arbejder ved siden af skolen – også hjemmearbejde finder de angribeligt. Pigerne i hjemmene har i høj grad været beskæftiget med børnepasning og rengøring.

Særlig børnepasningen er noget der fylder op i pigernes hverdag. De indgår i høj grad som et vigtigt element i deres små søskendes opdragelse. En ældre dame erindrer: “Det meste af min fritid gik med at passe små søskende. Jeg gik gade op og gade ned og rundt om søerne, skubbende en barnevogn foran mig. Jeg havde altid et lille menneske på slæb…jeg blev også lånt ud til at passe andres børn…mine skolekammerater lånte børn, som de gik tur med, det fattede jeg ikke, at de gad.”

Hjemmeindustrien optager også børnene selv om det er en industri der aftager efter 1900-tallet . Hjemmeindustrien kan være at sy tøj, rulle cigarer, lave tændstikæsker, flette stolesæder og stolerygge, eller binde ildtændere. Børnene er ofte ikke mere end 4-5 år før de begynder at hjælpe forældrene – gerne moderen. Så sidder de bænket rundt om et bord og arbejder på livet løs. Det kan også være børnenes job at hente og bringe varer til arbejdsgiveren.

Drengenes ulønnede arbejde

Drengene har også ulønnet arbejde i hjemmene ved 1900-tallet selv om det er aftagende. Ligesom pigerne indgår de i hjemmeindustrien, hvor forældrene laver arbejde derhjemme. Men selv om forældrene ikke har en hjemmeindustri er der nok af arbejde drengene hjælper med til. Der skal vaskes op, købes varer, spirerne skal pilles af kartoflerne, trappen skal fejes og der skal pudses sko. Men drengenes arbejde er primært uden for hjemmene, hvor de samler klude, koks og skrot som senere bliver solgt.

Børnearbejde i hjemmene eller uden for hjemmene er et stort debatemne i tiden. Det er ikke udelukkende kritik af børnearbejde der dominerer denne debat. Således bliver børn, der ikke har arbejde, og som hænger rundt i gaderne – de såkaldte gadedrenge – anset som et reelt problem. Forestillingen om gadedrengen med hænderne dybt begravet i bukselommerne, kasketten på sned og en cigaret hængende i mundvigen, der symboliserer den uopdragne og kommende forbryderspire behersker også synet på drengenes trivsel.

Netop for at undgå gadedrengenes vandalistiske færden ses det som en mulighed for at holde dem fra gaden, at de arbejder enten derhjemme eller udenfor hjemmene. Holbæk fritidshjems vedtægter indholdt bl.a. denne passus: “At give Børnene en passende Sysselsætning den Halvdag, de ikke søger Skolen, at vænne dem til Orden og Hygge, og at værne dem mod Gadelivets og Lediggangens uheldige Indflydelse.”

Børn på landet

I 1996 konstaterer verdenssundhedsorganisationen WHO, at hvert fjerde danske barn har stress-symptomer. Den rødkindede, sportsglade danske ungdom er ikke så frisk endda. Danske unge ligger kun i midten, hvad angår trivsel og helbred sammenlignet med unge fra 23 andre lande i Øst- og Vesteuropa. Lægen Pernille Due fra Panum Instituttet siger: “Vi burde jo ligge i top. Vi er rige, og de fleste danskere har forestillingen om, at Danmark er et godt land at være barn i.” Hvert fjerde danske barn mellem 11 og 15 år har enten mavepine, hovedpine, rygsmerter eller svimmelhed hver dag. Hvert andet barn har et af symptomerne hver uge.

Per Kjeldsen, der er skolepsykolog i Aalborg mener, at: “Børn udvikler sig gennem at forholde sig til andre og være ansvarlig over for andre. Men det er børn i dag ikke opdraget til.” Som eksempel nævner han: “mange forpligtiger sig ikke til den ene fest, som de er inviteret til. De skal lige nå en anden fest og så en tredje. Når de så kommer hjem, har de ikke rigtigt moret sig, fordi de ikke har forpligtiget sig nogen steder.” Ifølge WHO´s rapport angiver hvert femte barn, at de ikke kan tale med deres forældre. Danske forældre arbejder flest timer i verden. Ofte 90-95 timer om ugen – i halvtredserne var det kun 50-55 timer om ugen.

Der bliver da heller ikke lavet love, der forhindrer børnene “af huset” i at arbejde på landet. I et referat fra Undervisningsministeriet fra 1941 hedder det: “Husets egen Søn maa godt flytte Køerne, før han løber til Skolen”.

Børn med stress

I 1996 konstaterer verdenssundhedsorganisationen WHO, at hvert fjerde danske barn har stress-symptomer. Den rødkindede, sportsglade danske ungdom er ikke så frisk endda. Danske unge ligger kun i midten, hvad angår trivsel og helbred sammenlignet med unge fra 23 andre lande i Øst- og Vesteuropa. Lægen Pernille Due fra Panum Instituttet siger: “Vi burde jo ligge i top. Vi er rige, og de fleste danskere har forestillingen om, at Danmark er et godt land at være barn i.” Hvert fjerde danske barn mellem 11 og 15 år har enten mavepine, hovedpine, rygsmerter eller svimmelhed hver dag. Hvert andet barn har et af symptomerne hver uge.

Avisbude.
Avisbude.

Per Kjeldsen, der er skolepsykolog i Aalborg mener, at: “Børn udvikler sig gennem at forholde sig til andre og være ansvarlig over for andre. Men det er børn i dag ikke opdraget til.” Som eksempel nævner han: “mange forpligtiger sig ikke til den ene fest, som de er inviteret til. De skal lige nå en anden fest og så en tredje. Når de så kommer hjem, har de ikke rigtigt moret sig, fordi de ikke har forpligtiget sig nogen steder.” Ifølge WHO´s rapport angiver hvert femte barn, at de ikke kan tale med deres forældre. Danske forældre arbejder flest timer i verden. Ofte 90-95 timer om ugen – i halvtredserne var det kun 50-55 timer om ugen.

Rapporten viser også, at der er store sociale forskelle i danskernes trivsel og helbred. Socialgruppe et og to lever sundere og har færre stress-symptomer og misbrugsproblemer end socialgruppe fem og seks. I Danmark har børn af arbejdsløse typisk trivsel- og helbredsproblemer – forældrenes lave prestige og isolation går videre til børnene. WHO dokumenterer også, at danske unge er meget tidligt ude med at eksperimentere med alkohol sammenlignet med unge fra andre lande.