Uddannelse

For arbejderbevægelsen står det i begyndelsen af 1900-tallet klart, at bevægelsens selv må igangsætte et oplysningsarbejde for sine medlemmer. Der bliver oprettet læsekredse og arbejderhøjskoler. AOF bliver dannet og får stor succes med studiekredse og sommerkurser.

Læsekredsen som pædagogisk princip

Arbejderbevægelsen betragter meget tidligt læsning af gode bøger som en vigtig kulturopgave. Derfor bliver Arbejdernes Læseselskab stiftet i 1879, og er veteranen inden for arbejderoplysning. ALS har til huse i Folkets hus i Rømersgade. Udover udlån af bøger arrangerer ALS oplæsningsaftner, foredrag, koncerter, museumsbesøg og inviterede kunstner til en aften blandt arbejdere. På sit højeste har ALS 2.500 medlemmer.

Den gode bog er et kulturredskab og et kampmiddel som arbejderne bør lære at kende og forstå nytten af, som det hedder i Christian Christiansens bog om arbejderfester fra 1932. Gennem læsekredse indenfor organisationerne bliver der forsøgt banet vej for de faglitterære bøger. Gennem afholdelsen af litterære aftener i ungdoms- og oplysningsbevægelsen (og inden for partiorganisationerne) forsøges der skabt en udvidet interesse for udbredelsen af kendskabet til de for arbejderbevægelsen centrale forfattere og deres værker. Læsekredsenes programmer kan variere i en uendelighed. Nogle gange bliver en kunstner engageret til at underholde med et program, andre gange er det lærerne der tilrettelægger et forløb.

Der er altid fællessang på dagsordenen for at drage tilhørerne mere ind i programmet, og sangene der bliver benyttet har en vis tilknytning til arbejderbevægelsen. Men selv om det er arbejderbevægelsen, der arrangerer læsekredsene kan der godt indgå litterære temaer der ikke har direkte tilknytning dertil. Fx “Jysk Digteraften”, hvor der først bliver sunget “Jyden han æ stærk aa sejg”, så følger et foredrag om jysk digtning, derpå endnu en sang: “Der gaar en Aa i min Faders Eng”, så følger en recitation af St. St. Blicher: “Den Tie A wa en bette Kaal” og “Øwli”. Andre temaer er fx “Jeppe Aakjær-aftener”, “Johan Skjoldborg-aftener”, “Holger Drachmann-aftener” og “Russisk aften”.

Arbejderhøjskolerne

På flere kongresser i Socialdemokratiet, bl.a. i 1901 og 1908, bliver det drøftet om tiden er inde til at etablere en højskole i arbejderbevægelsens regi. Mange er betænkelige ved folkehøjskolens tilknytning til Grundtvigs tanker, men dog samtidig imponerede af den indflydelse højskolen har haft på bøndernes udvikling.

Et forsøg på at etablere en højskole på stenbroen i København lykkes for Johan Borup. Han kan allerede i 1891 tilbyder et kursus, der skal give “videregående undervisning for ikke studerende herrer og damer.” Og i 1926 indvies Borups Højskole i København. Hundredvis af arbejderbevægelsens ledere får deres voksne grundliggende lærdom på denne højskole. Udviklingen på arbejderbevægelsens højskoler, Esbjerg og Roskilde højskole, har altid været tæt knyttet til Arbejdernes Oplysnings Forbund arbejde. AOF har været centralt placeret i ledelsen siden starten og AOF stiller undervisere til rådighed, ligesom der er tradition for samarbejde om kursusvirksomheden på skolerne.

I mange år har arbejderhøjskolerne tradition for at være uddannelsessted for unge mellem 18 og 23 år. De bliver også gennem årene anvendt til weekend-, uge-, 14-dages kurser samt både kortere og længere kurser. Alt med det formål at imødekomme de stadigt stigende behov for oplysningsarbejde blandt arbejderbevægelsens medlemmer og tillidsrepræsentanter.

AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund Forbund

For arbejderbevægelsen står det i begyndelsen af 1900-tallet klart, at bevægelsens selv må igangsætte et oplysningsarbejde for sine medlemmer. Det er ikke tilfredsstillende, at det fortsat skal være de borgerlige, der på bedste filantropiske facon fungerer som oplysningsformidlere for arbejderklassen. Derfor starter arbejderbevægelsen Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark i januar 1924. Hensigten er at formidle socialt oplysningsarbejde med enkelte foredrag, samlede foredragsrækker og lysbilledforedrag.

AOF's Bogkreds udgav sin første bog i 1931.
AOF’s Bogkreds udgav sin første bog i 1931.

Der skal også foregå studiekredsarbejde, hvor emner som historie og økonomi bliver gennemgået, aftenskoler, særlige kurser med forelæsninger og højskoler med videregående undervisning. AOF´s udvalgets betænkning siger om AOF´s formål: “Udadtil som skaber af en ny samfundsøkonomi, en ny kultur, en ny moral, en ny form for samvirke mellem mennesker. En tidsalders økonomiske, politiske og kulturelle herredømme står for fald, den produktionsformer i opløsning, dens ejendomsform.

“AOF har succes fra starten, hvilket skyldes den massive tilslutning fra arbejderbevægelsens organisationer. Deres faglige ledere har erkendt, at hvis oplysningsarbejdet skal spille en rolle i arbejderbevægelses samlede strategi, så skal det være nu. Dannelsen af den første socialdemokratiske regering i 1924, skaber en god baggrund for AOF´s arbejde. Allerede i finansloven for 1925-26 figurerer AOF med et tilskud på 10.000 kr. stigende de næste år til 18.000. Det nedskær den efterfølgende statsminister Madsen-Mygdal igen i 1927-28 til 12.000, men tilskuddet er med til at give AOF anerkendelse og penge til at komme i gang.

Kursusvirksomhed

Fra slutningen af 1920’erne begynder AOF at arrangere kurser om samfundsforhold, agitation og organisation for medlemmerne. Dette foregår i samarbejde med fagforbundene og Socialdemokratiet, og omfatter fra 1930erne mere end 25 ugekurser årligt med over 2.000 deltagere. Alle kurserne bliver afviklet i sommermånederne. Efter 10 års virksomhed kan AOF konstatere, at samarbejdet med de faglige organisationer om at etablere længerevarende kursur for på den måde at dygtiggøre deres aktive medlemmer og tillidsmænd fungerer fint.

Studiekreds i samfundslære i AOF København 1927-1928.
Studiekreds i samfundslære i AOF København 1927-1928.

AOF´s sommerkurser for både faglige, politiske og andre grupper i arbejderbevægelsen er i høj kurs i mange år. I sin årsberetning 1937-38 skriver AOF: “De senere somre har hver for sig overgået den forrige med hensyn til omfanget af kursusvirksomhed … Studierne, den faglige og saglige dygtiggørelse gennem personligt selvarbejde omkring bordet med bøgerne, skaber modenhed, gør mænd. ” Sommerkurserne fortsætter også under krigen, men nogen egentlig nytænkning eller udvikling sker ikke i de år. Efterkrigstidens tilspidsede faglige og politiske kamp slår igennem ved kursusaktiviteterne overalt i landet.

Generelt er interessen for kursusarrangementer stagnerende, således bliver den første sommer efter befrielsen mager. Der bliver kun afholdt fem kurser. Men allerede året efter nærmer de normale tilstande sig. Det bliver det hidtil største kursusår i AOFs historie. Der bliver afholdt 49 kurser og et stævne med i alt 3571 deltagere. Men det er tydeligt, at de nye tider kræver nye initiativer og omorganisering af både det faglige og det politiske oplysningsarbejde. I 1980- og 1990´erne kan AOF for alvor mærke en svigtende deltagelse.