Samkøb

I 1958 er Tv-apparater, knallerter, cykler og køleskabe populære forbrugsgoder. Men de er dyre. En række fagforeninger opretter derfor A/S Samkøb, der skal sælge disse varer billigt. Det skal ske ved at købe stort ind og undgå fordyrende mellemhandlere. I dag er det andre varer man kan købe gennem sin fagforening.

Hvorfor blev Samkøb oprettet?

Den 16. juni 1958 stiftes A/S Samkøb. Formålet er at formidle salget af enkelte større forbrugsgoder til medlemmer af faglige organisationer og kooperative virksomheder – til lavest mulige priser. For at opnå dette er det hensigten, at afstanden mellem producent og forbruger skal være så lille som mulig – altså ingen fordyrende mellemled. Ligesom al salg fra firmaets side skal organiseres som kontantsalg. Selskabets aktiekapital er tegnet af et mindre antal fagforbund. Da aktieselskabet er medlem af Det kooperative Fællesforbund, er der mulighed for lån og bankgarantier.

Baggrunden for Samkøbs oprettelse er, at industrien sælger alt for dyre produkter – ifølge Samkøb. Det skyldes, de mange fordyrene mellemled. Det vil Samkøb rette op på. De mener det kan gøres billigere med en mere simpel infrastruktur: “…det må altså være en opgave at oprette industrielt salg med store varekøb og distributionsapparat så enkelt som muligt”, hedder det i Arbejdsmændenes fagblad i 1958. Mange ser i Samkøb begyndelsen til den praktiske socialisme. I Typograf-Tidende i 1958 skriver en typograf om pointen med Samkøbs oprettelse: “Fagforeningernes væsentligste opgave er kendt af enhver, flere penge i “posen” når ugen er omme. Såre godt, men skidt.

Flere penge i “posen” – højere priser, den ligning er let at tyde, resultat: lig nul. Fagforeningen har altså også en anden opgave, en lige så vigtig opgave, som den først nævnte, nemlig denne at sikre arbejderne en økonomisk beskyttelse på forbrugsvareområdet, dvs. fremskaffe forbrugsgenstande til rimelige priser. Når det er lykkedes, da først er ringen sluttet, og vi er på vej mod målet, det økonomiske demokrati, som ligger så nært op til begrebet socialisme, som man kan komme.”

Samkøbs vareudbud

Da samkøb første gang annoncerer for sine tilbud hedder det: “Firmaets varekollektion vil blive holdt inden for rammerne af max. 6 og for arbejderne væsentligt store artikler.” Men den første annonce kan dog kun fremvise tre varegrupper: Den første er knallert og knallert-scootere af mærkerne Stafette, Starut og Libelle. Prisen lægger 4-600 kr. under den aktuelle dagspris. Forhandlerne der normalt sælger knallerter overvejer om de skal opkøbe hele Samkøbs parti af knallerter – som de i øvrigt betegner som andenklasses varer. Det bliver ved tanken.

Den anden varegruppe er fjernsynet. Om denne varegruppe hedder det i katalogerne: “Her vil der komme leverancer fra 3 fabrikker af deres bedste kvaliteter; kvaliteter, som ligger på højde med hele fjernsynsmarkedets topklasse, lige fra 17″ uden FM og op til 21″ med FM.” Priserne på fjernsynene er ca. 6-800 kr. under dagsprisen. “Du køber hos os et fjernsyn uden service og betaler 15 kr. for at få det transporteret hjem. Inden for disse 15 kr. vil vi anstrenge os for at give så megen service som muligt. Vi vil f.eks. efterhånden som forretningerne bliver skabt rundt om i landet, i denne transportpris inkludere et første service-besøg,” hedder det i en Samkøb-annonce fra 1958.

Den tredje varegruppe er cykler. Det får forhandlerne af cykler til at beskylde idémanden bag Samkøb, den stærke smed, Hans Rasmussen, for “kommunistiske ideer” og “russiske metoder”. Kort efter grundlæggelsen tilbyder Samkøb yderligere en ny attraktiv varegruppe: køleskabe. Og reklamerne buldrer igen: “A/S Samkøb har sikret sig leverancer af et 110 liters køleskab med hermetisk kompressor-aggregat, som sælges til en pris af kr. 895,00, hvilket er flere hundrede kroner billigere end skabe af tilsvarende størrelse.” Det varede alt sammen i knap et år.

Hvorfor måtte Samkøb lukke?

Trods successen bliver Samkøbs levetid på under et år. Arbejdernes Landsbank lukker den 15. april 1959 for kassekreditten og Samkøb træder i likvidation.
Problemet er, at Samkøb – for at få priserne ned – har bundet sig til nogle meget store varekøb, og de kan ikke sælge varerne ligeså hurtigt som de skal betales. Samtidig bliver priserne i de private butikker sat voldsomt ned, og Hr. Jensen kan pludselig købe sin knallert ligeså billigt hos den lokale forhandler som hos Samkøb.

HK'er fra 1950'erne
HK’er fra 1950’erne.

Arbejdernes landsbank bliver voldsomt kritiseret, for at lukke Samkøb. Det er især det kommunistiske dagblad Land & Folk, der kritiserer banken og i det hele taget hele Socialdemokratiet. Land og Folk skriver, at når Socialdemokratiet, blander sig, er det fordi det ikke passer ind i partiets politik at Samkøb skal lægge sig ud med det private erhvervsliv: “Den pludselighed, hvormed Samkøb blev bragt til likvidation, lader formode, at socialdemokratiske og kooperative kredse på én gang har fået overtaget og straks eksekveret dødsdommen over et foretagende, som man fandt var en kedelig udfordring til privatkapitalistiske kredse.”

Det er nu ikke hele sandheden. Der er også nogle fagforbund, der ikke bryder sig om Samkøb. HK fx. Flere hundrede medlemmer melder sig ud af forbundet i protest mod Samkøb, der bruger uuddannet personale i butikkerne.
I maj 1959 stiftes et nyt Samkøb, som overtager det eksisterende varelager. I fagbevægelsen er der stadig håb om at Samkøb-ideen kan fungere: “Det er stadig et sundt og rigtigt forretningsprincip at sælge varige forbrugsgoder så billigt som muligt – og det er da også dette mål, det nystiftede selskab har sat sig,” står der i LO´s blad Løn & Virke i 1959. Men også det får en kort levetid.

Hvad kan du købe i en fagforening i dag?

Fagbevægelsen har i dag stadigvæk tilbud til medlemmerne om køb af varer til en favorabel pris. Men hvis man sammenligner varersortimentet med det Samkøb udbyder i slutningen af 1950erne er der sket en stor forandring. I slutningen af 1950erne koncentrerer Samkøb sig om økonomisk tunge varegrupper. Varer som fagbevægelsens medlemmer ofte ikke har råd til at anskaffe sig eller i hvertfald vil opfatte som en stor økonomisk byrde i budgettet. Fx køleskabe eller fjernsyn.
I dag er det yderst sjældent at fagbevægelsen forsøger sig med den slags varegrupper – selv om det kan forekomme.

HK's tilbudskatalog til medlemmerne
HK’s tilbudskatalog til medlemmerne.

I dag er salget af farvelitografier et meget populært medlemstilbud i de fleste fagforeninger. Fagbladet samarbejder i 1999 med Brøndums Grafiske Værksted om at få nogle af landets bedste billedkunstnere til at fremstille en serie originale kunstværker. De bliver så tilbudt medlemmerne som farvelitografier til en pris, der ligger under det normale. Værkerne er signeret af kunstneren, som godkender hvert eneste tryk.
Søren Gericke´s kogebog Forfør Din Kone er også et medlemstilbud fra 1999. Prisen for medlemmerne er 87,50 kr., hvor normalprisen hos boghandlerne er 250,- kr.

I 1998 tilbyder LO to forskellige Hjemme-PC´ er til sine medlemmer. En til henholdsvis 16.999 og en til 12.850. Ideen er den samme som i Samkøb-dagene: Her er en vare, som vores medlemmer normalt ikke har økonomisk adgang til. Det ændrer vi på, ved at tilbyde dem den til en lavere pris end den gældende markedspris. Ligesom Samkøb dumper LO derved prisen på PC´en i hele landet. Men med den konsekvens for LO at deres tilbud hurtigt kommer til at stå som dyrere end de priser forretningerne rundt i landet sænker deres PC´er til.