Boykot McDonalds-kampagnen
Da McDonalds kom til Danmark søgte man - i modsætning til konkurrenten BurgerKing - at knæsætte en ideologisk betinget fagforeningsfjendsk grundholdning.
af Hans Uwe Petersen
Slår man op under emnet ‘Personalepolitik’ på McDonalds’ hjemmeside, fremhæves det under overskriften ‘Konkurrencedygtig løn og personalegoder’, at virksomheden “følger fagforeningen 3F’s overenskomst og fastlægger løn- og arbejdsvilkår ud fra den”. Men sådan har det ikke altid været. Da McDonalds kom til Danmark søgte man – i modsætning til konkurrenten BurgerKing – at knæsætte en ideologisk betinget fagforeningsfjendsk grundholdning.
Faglig Ungdom i København og Lærlingenes Landsorganisation (LLO) tog allerede i 1982 beslutning om at iværksætte en aktion mod McDonalds for at få dem til af følge den danske model på arbejdsmarkedet. Pressen stod i første omgang på virksomhedens side og der var generelt begrænset tiltro til at Faglig Ungdom og LLO ville have succes med deres forehavende. McDonalds fik en række ansatte til at skrive til LLO for at få dem til at opgive deres kampagne. Det viste sig, at kampen om overenskomstforholdene hos McDonalds skulle blive særdeles langvarig.
I 1987 intensiveredes bestræbelserne på tvinge McDonalds til at indgå overenskomst, hvilket dog i første omgang ikke fik virksomheden til at ændre sin principielle holdning. Først da Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke i et tæt samarbejde med dels de faglige og politiske ungdomsorganisationer dels den øvrige fagbevægelse startede en omfattende faglig aktion i efteråret 1988 kom der for alvor skred i tingene. Aktioner foran McDonalds forretningerne i både København og provinsen fik også pressen til at skifte side i konflikten. Aktionens udvikling blev fulgt med store interesse af fagbevægelsens i andre lande, hvor McDonalds indtil da også havde afvist at indgå overenskomstaftaler.
Umiddelbart før pinse 1989 blev kampen om overenskomstforholdene ført til sejr. McDonalds blev medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, AHR og accepterede derigennem også, at følge den danske model. For de faglig aktive var det samtidig meget vigtig, at aftalen med det samme sikrede de ansatte en umiddelbar lønstigning, ligesom de fik en række nye rettigheder, hvor fagforeningen fik mandat til at gå ind og hjælpe og forhandle for de ansatte. Derved blev der også skabt forudsætninger for som daværende forbundsformand Bent Moos udtrykte det – at vise de ansatte, hvad fagbevægelsen kan bruges til.
Her på siden har vi samlet materiale fra den næsten 7 år lange aktion. Materialet findes i Faglig Ungdoms og LLO’s arkiver i ABA. Klippene fra Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirkes blad “3 Kuverter” indgår i ABA’s store samling af fagforeningsblade.
Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation Arkiv, Faglige sager [Kasse 75] Kampagnen mod McDonald, 1982-1988
Faglig Ungdom København Arkiv – Sager – [Kasse 46] McDonalds, 1982-1989
Tre kuverter
Kilder
1983 Faglig Ungdom & LLO løbeseddel om McDonalds, uden dato (1983)
1983.12 Boykot McDonalds (løbeseddel), dec. 1983
1983.12 Brev fra de ansatte hos McDonalds til LLO, 18. dec. 1983
1983.12 Brev fra LLO til de ansatte hos McDonalds, 21. dec. 1983
1983.12 LLO til pressen, 23. dec. 1983
1983.12 McDonalds ansatte går i aktion mod bøfmetoderne, Land og Folk 21. dec. 1983
1983.12 Oplæg vedr. arbejdsforhold hos McDonalds, dec. 1983
1983.12 Skærpet aktion mod burgerkæde, Århus Stiftstidende, 19. dec. 1983
1983.12 Sportsstjerner boykotter burger-bar, Ekstrabladet, 21. dec. 1983
1984.06 Arbejdspapir om aktionsdag 1. aug. 1984, juni 1984
1984.06 LO om aktionen mod McDonalds og aktiviteter i sommerlandet, juni 1984
1987 Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund, rapport 1987
1987.09 Hotel- og Restuarationspersonalets Forbund til LLO, 28.9.1987
1987.09 Hotel- og Restuarationspersonalets Forbund til ungdomsorganisationerne, 11.9.1987
1987.11 Det organiserede McDonalds personale til de ansatte, november 1987
1987.12 Hotel- og Restuarationspersonalets Forbund til ungdomsorganisationerne, 29.12.1987
1988.10 Blokade-meddelelse, 3 Kuverter, 10.1988
1988.10 Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund til ungdomsorganisationerne, 24.10.1988
1988.10 McDonalds siger nej, 3 Kuverter, 10-1988
1988.10 Uventet støtte, 3 Kuverter, 10.1988
1988.11 Den rette støbning, 3 Kuverter, 11.1988
1988.11 Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund til ungdomsorganisationerne, 1.11.1988
1988.12 Finner lægger pres på McDonalds, 3 Kuverter, 12.1988
1988.12 Tomme trusler fra McDonalds, 3 Kuverter, 12.1988
1989.01 Konkurrence Hvad ved du om McDonalds, 3 Kuverter, 1.1989
1989.02 Forside 3 Kuverter, 2.1989
1989.02 McDonalds i defensiven, 3 Kuverter, 2.1989