Kampen om tiden fortsætter

<<Gå til forrige side i temaet

Stadig 48 timers arbejdsuge

Med 8-timers arbejdsdagen indført i 1919 var et stort mål for arbejderbevægelsen nået. Men kampen om tiden sluttede ikke. Allerede i 1922 opsagde arbejdsgiverne overenskomsten fra 1919 og forsøgte at rulle 8-timersdagen tilbage. Det lykkedes imidlertid ikke, og 8-timersdagen og 48 timers arbejdsuge var gældende mange år frem. Det var først i løbet af 1950’erne, arbejdstiden for alvor kom på dagsordenen igen. På det tidspunkt havde rationaliseringsbølgen allerede grebet om sig – arbejderne skulle producere mere på mindre tid.Storkonflikten i 1956 handlede i høj grad om arbejdstid. Fagbevægelsen krævede 44 timer om ugen. Det fik man ikke, da den socialdemokratiske regering ophøjede det forkastede forligsforslag til lov. Først i 1958 kom arbejdstiden under 48 timer om ugen, og først i 1966 opnåede fagbevægelsen de 44 timer efter gradvise nedsættelser af arbejdstiden. 37 timer ingen naturlov.

37 timer ingen naturlov

Udviklingen med den gradvise nedsættelse af arbejdstiden fortsatte op gennem 1970’erne, og i midten af 1980’erne satsede fagbevægelsen stort på at få gennemført en 35 timers arbejdsuge. En af hovedparolerne lød;

”Tid til mer’, job til fler’”

F20180619005_03
Demonstration for 35 timers arbejdsuge 4. marts 1985. Her er det jord- og betonarbejdere med stort banner. Siden 1976 havde den ligget på 40 timer.

Storkonflikten i 1985, hvor 35 timer var et af hovedkravene fra fagbevægelsen endte med indgreb fra den konservative regering, og man måtte nøjes med en nedsættelse til 39 timer ugentligt.I slutningen af 1980’erne blev der filet yderligere på den ugentlige arbejdstid, og i 1990 landede den på de 37 timer, som vi er vant til den dag i dag.

Men selvom den 37 timers arbejdsuge næsten har været gældende ligeså længe som det var tilfældet med de 48 timer, viser historien både før og efter 1990, at en 37 timers arbejdsuge bestemt ikke er en naturgiven ting. I 2010 lancerede Socialdemokratiet og SF eksempelvis udspillet Fair Løsning, som blandt andet byggede på, at arbejdstiden gennem trepartsforhandlinger skulle hæves med en time om ugen – eller 12 minutter om dagen, som man slog på.

De to partier, som i 2011 dannede regering med Det Radikale Venstre, måtte imidlertid opgive idéen om at forlænge arbejdstiden, da der ikke var parlamentarisk grundlag for den fremlagte plan.Så sent som ved overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2017 blev der imidlertid ændret ved arbejdstidsreglerne. Aftalen gav nemlig arbejdsgiverne ret til at indføre såkaldt ”systematisk overarbejde”, hvilket vil sige, at de kan indføre 42 timers arbejdsuge i udvalgte uger.

I dag er normalarbejdstiden stadig 37 timer om ugen. Men kampen om tiden vil dukke op igen, og så er spørgsmålet, om vi skal arbejde mere eller mindre.

>>Se tidslinje over murernes afgørende kampe, der førte til 8-timersdagen i 1919

<<Gå til forsiden på temaet

Kampen om tiden >

Kampen om tiden I

Kampen om tiden

Hvad var kampen for 8-timers dagen, og hvem udkæmpede den til gavn for kommende generationer?

Læs mere
Tidslinje: Kampen og æren>

Kampen om tiden tidslinje

Tidslinje: Kampen og æren

Få et overblik over kampen for 8-timersdagen.

Læs mere
8-timersdagen indføres>

Kampen om tiden III

8-timersdagen indføres

Kravet om 8-timersdagen var murernes kamp for bedre arbejdstid.

Læs mere