Kilder til ligelønskampen

Billeder og dokumenter fra de faglige kvinders kamp for ligelønskravet. Hovedvægten i denne materialesamling er lagt på perioden fra 1925 til 1973, da ligelønnen kom ind i overenskomsten.

Af Hans Uwe Petersen

Konflikten i Kvindeligt Arbejderforbund 1925-1945
Under storkonflikten i 1925 søgte kvinderne inden for jern- og metalindustrien uden held at rejse ligelønskravet. Det førte i de følgende år til en – ofte med poltiske overtoner – bitter konflikt mellem forbundets ledelse og afdeling 5. Stridighederne nåede et højdepunkt i forbindelse med overenskomststrejken i 1930.

Kvindernes Oplysningsblad:
Nr. 1, 1. årgang 1925
Nr. 2, 1. årgang 1925
Nr. 2, Ekstranummer, 1. årgang 1925
Nr. 2, 2. årgang 1926
Nr. 5, 2. årgang 1926
Nr. 4, 4. årgang 1928

Jernindustrikvindernes Strejkeavis nr. 1, 1930
Jernindustrikvindernes Strejkeavis nr. 2, 1930

Kvindeligt Arbejderforbund Arkiv rummer et fyldigt materiale om konflikten i 1930.

På KAD’s kongres i 1945 blev ligelønskravet indarbejdet i forbundets formålsparagraf. Der var gået 19 år siden forslaget herom var blevet rejst første gang.
Resolution og udkast fra kongressen i 1945

ILO’s ligelønskonvention 1951
I 1952 blev kravet om ligeløn for første gang et delkrav i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Et egentligt gennembrud skete der imidlertid heller ikke ved de efterfølgende års overenskomstforhandlinger. Ratificeringen af den Internationale Arbejdsorganisations konvention lod også vente på sig og skete først i 1960.

ILO konventionen

De kvindelige bryggeriarbejders strejke 1960
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1960 søgte bryggeriernes arbejdsgiver at svække modparten ved at fremsætte et forhandlingstilbud, der ville give noget til de mandlige bryggeriarbejdere i København, men hverken til mændene i provinsen eller de kvindelige bryggeriarbejdere i det hele taget. Det førte til arbejdsnedlæggelse og markante protester fra kvindernes side.

Voldgiftskendelsen 7. juni 1960
De ulovlige konflikter, Prop og Kapsel, juni 1960
Lederartikel, Prop og Kapsel, juli 1960

Ligelønskampen 1971-73
I starten af 1970’erne blev nye grupper – også uden for fagbevægelsen – inddraget i aktiviteterne for ligelønskravet. Den tids tidsånd bar kravet frem i en hidtil uset bredde. De store morgenaviser og formiddagsblade brugte megen spalteplads på spørgsmålet. Alligevel lykkedes det arbejdsgiverne at undgå at få indført ligeløn under overenskomsten i 1971. Det skete dog med overenskomsten i 1973. Det havde således taget 48 år at komme hertil. At arbejdsgiverne nu opgav deres indædte modstand mod ligelønnen, skyldtes dog også at Danmark i 1972 var blevet medlem af EF (EU) og dermed bundet af Romtraktatens bestemmelse vedrørende ligeløn (paragraf 119). I forlængelse heraf resulterede EF’s ligelønsdirektiv (1975), at Folketinget året efter vedtog loven om ligeløn.

Inger Gamburg: Fornuftige piger strejker (interview), Land og Folk, 14.-15.2.1971

Margit Fogh Jensen: Hvorfor er arbejdspladsernes kvinder så tavse?, Prop og Kapsel, nr. 1/1971

Grete, medlem 94706, Carlsberg: En god ting kan ikke siges for tid, Prop og Kapsel, nr. 2/1971

Edit Hansen: Kvindernes diskrimination, Prop og Kapsel, nr. 8/1971

Lily Hansen: Hvad siger du?, Prop og Kapsel, nr. 10/1971

Gerda Nielsen: Vi er for få – jeg går ind for sammenslutning (interview), Prop og Kapsel, særnummer i anledning af forbundets 75 års jubilæum 30.4.1973

Edith Hansen: Vi har det materielt bedre, men menneskeligt ringere (interview), Prop og Kapsel, særnummer i anledning af forbundets 75 års jubilæum 30.4.1973

Det er ingen pigebøn vi vi ha ligeløn’, pjece udgivet af Kvindernes Initiativgruppe for Ligeløn [u.å. ca. 1972]

Tilbage