Hvorfor fusion?

LO og FTF har siden 1970’erne nærmet sig hinanden. Særligt efter 2000 har dialogen udviklet sig. I 2005 fremsatte LOs formand Hans Jensen forslag om en egentlig fusion. FTF afviste dog tilnærmelserne, som først blev taget op igen i 2012.

”Fusion står ikke på vores dagsorden overhovedet”

-Bente Sorgenfrey, formand for FTF, 2005

Argumenterne for en fusion er da også bestemt også til stede:

  • For det første er begge organisationer presset på medlemstallet. En sammenlægning vil have den fordel, at man kan skabe en fælles front mod de såkaldt ”gule fagforeninger”, som lige nu erobrer medlemmer fra de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger under LO og FTF.
  • For det andet står både LO og FTF over for arbejdsgivere, der i vid udstrækning centraliserer sig, hvilket lønmodtagerne kan forsøge at stå imod via en fusion.
  • For det tredje er de traditionelle faggrupper i opbrud. Det er vanskeligt længere at argumentere for en skarp opdeling mellem faglærte/ufaglærte, funktionærer og akademikere.
  • For det fjerde kan en manglende fusion resultere i en splittelse af lønmodtagerne, der bliver opdelt i de privatansatte hos LO og de offentlige ansatte hos FTF. Dette kan svække lønmodtagerne som helhed.

Men er disse argumenter tilstrækkelige for en sammenlægning af organisationer, der historisk og ideologisk bærer på så forskelligt ophav og identitet?