Anker Jørgensen

Anker Jørgensens statsministerperioder 1972-73 og 1975-82 var præget af den økonomiske krise og af politiske tovtrækkerier med både fagbevægelsen og resten af venstrefløjen om bl.a. Økonomisk Demokrati-projektet. Alligevel står han med sin arbejderbaggrund tilbage som en af de mest folkelige socialdemokratiske statsministre.

Anker Henrik Jørgensen blev født den 13. juli 1922 i København og døde samme sted 20. marts 2016.

Han arbejdede som lager- og pakhusarbejder i årene 1936-50. Under besættelsen var han aktiv i modstandsbevægelsen som leder af en militærgruppe, hvori han bl.a. organiserede våbenmodtagelser og -distribution.

Han engagerede sig i faglig politik og blev næstformand for Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund 1950, og formand samme sted 1956-62. I årene 1956-63 var han desuden lærer på Den socialdemokratiske Arbejderskole.

Forretningsfører i Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund 1962-68, forbundsformand sst. 1968-72. Desuden medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1961-64 og af Folketinget 1964-94.

Anker Jørgen afløste Jens Otto krag som statsminister ved dennes afgang i 1972 og var statsminister frem til valget i september 1973 og igen i årene 1975-82. Derefter var han formand for den danske delegation til Nordisk Råd 1982-93.

Anker Jørgensen var statsminister i en periode præget af økonomisk krise og opbrud i det partipolitiske landskab. I hans regeringstid blev Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettet og efterlønnen indført. Tillige blev aftalen om indtægterne fra Nordsøolien genforhandlet med A.P. Møller.

Han kæmpede en hårdt kamp med både fagbevægelsen og resten af venstrefløjen om de kuldsejlede projekter, Økonomisk Demokrati (ØD) og Overskudsdeling (OD).

Arkiver
Anker Jørgensens Arkiv er ikke tilgængeligt, men under ordning.

Materiale om Anker Jørgensen i andre arkiver i ABA

Litteratur, fotografier og plakater
Litteratur af Anker Jørgensen

Litteratur om Anker Jørgensen

Anker Jørgensen i ABA’s fotosamling

Anker Jørgensen i ABA’s plakatsamling

 

Tilbage