Stormen på Børsen 1918 Hjem // Bibliotek & Arkiv // Arbejderhistorie // Arbejderhistoriske temaer // Stormen på Børsen 1918 Menu af Albert Scherfig Radikalisering af arbejderne Under Første Verdenskrig opstod en splittelse i den danske arbejderbevægelse. De såkaldte syndikalister brød med den socialdemokratiske forhandlingspolitik og agiterede i stedet for revolution. Under parolen “direkte aktion” ydede de støtte til lejere, der blev sat ud af deres boliger, de saboterede hvervning af arbejdere til krigsførende nationer, og de organiserede et angreb på Børsen i København i februar 1918. Se tidslinje for Stormen på Børsen og læs meget mere om de enkelte begivenheder “Børsen var jo på dette tidspunkt samlingspunkt for hele den klike, der tjente tykt på krigen: børshajer, skibsredere, aktiehavere, vekselerere osv., og vi besluttede derfor, at vi en dag efter et møde ville storme Børsen, jage alle børsherrerne ud derfra og hænge et skilt op på døren, hvorpå der stod: »Spillebulen er lukket af de arbejdsløse«” Andreas Fritzners erindringer indtalt 22. oktober 1963, Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv. Danmark under Første Verdenskrig Hverdagen for de danske arbejdere under Første Verdenskrig (1914-1918) var præget af høj arbejdsløshed, rationeringer på madvarer og stor brændsels- og boligmangel. Socialdemokratiet havde op til krigsudbruddet vundet større indflydelse i dansk politik. Bl.a. havde socialdemokraternes formand Thorvald Stauning fået partiets første ministerpost i 1916 i en regering under ledelse af Det Radikale Venstre. Men store grupper af arbejdere begyndte efterhånden at organisere sig uden for partiet. De mente ikke, at den eksisterende fagbevægelses forhandlingslinje og Socialdemokratiets parlamentariske arbejde kunne løse problemerne med arbejdsløshed og mangel på basale livsfornødenheder. I stedet ville syndikalisterne basere kampen for socialismen på faglig organisering i de enkelte virksomheder og de såkaldte direkte aktioner, der kunne tage form af strejker, sabotage og boykot. Disse arbejdere, der kaldte sig syndikalister, var revolutionære. I lyset af Den Russiske Revolution (1917) var det for alvor blevet klart, at Socialdemokratiet ikke var et revolutionært parti, og for første gang i partiets historie udfordredes dets position som arbejderklassens samlende kraft for alvor. Syndikalisterne stormer Børsen En af de mest markante begivenheder i den danske syndikalismes historie var det, der blev kendt som Stormen på Børsen d. 11. februar 1918. De militante syndikalister angreb her et af de helt centrale symboler på arbejderklassens frustration under Første Verdenskrig – nemlig Børsen i København. København, 1918 12. februar. Kilde: Arbejdermuseet & ABA Angrebet gav genlyd i samtiden. Ikke mindst fordi det skete på et tidspunkt, hvor hele Europa var på randen af revolutionære omvæltninger. I avisen København, der notorisk lå i strid med syndikalisterne, kunne man læse: “Det er kun faa Dage siden, Bolshevikerne i deres Appel til de tyske Arbejdere fremmanede Kommunismens røde Spøgelse, der skulde oversvømme hele Europa, og varslede, at Midnatstimen var nær. Og i Gaar stirrede dette Spøgelse for første Gang vor egen fredelige By lige i Øjnene. Selv de mest blinde fik Øjnene op og saa dets hadefulde og forvredne Træk. Selv de døveste hørte Genlyden af Raabene og Pistolskudene, da om Eftermiddagen Syndikalister og Pøbel i Fællesskab stormede Børsen” Brud i arbejderbevægelsens historie Frygten for revolution var ikke uden grund. Senere på året rejste to syndikalister til Tyskland, hvor revolutionen var udbrudt, i et forsøg at få de revolutionære soldater til at hjælpe med en lignende omvæltning i Danmark. Der blev aldrig revolution i Danmark, men Stormen på Børsen i februar 1918 kan ses som et centralt brud i arbejderbevægelsens historie mellem to retninger, en revolutionær og en socialdemokratisk. Se evt film om begivenheden på Filmcentralen her fra 1918, fra Israels Plads, 3:17 min.