Oplevelse

Søndag 30. nov. 2025 - 10:30-15:30

Juletræsfest på Arbejdermuseet🎄

Kom til traditionsrig juletræsfest i Arbejdermuseets historiske festsal, og mærk historiens vingesus, når vi åbner op til den magiske julestemning.

Foto: Malthe Ivarsson

UDSOLGT: Juletræsfesterne er udsolgte, men du kan være med i andre julearrangementer, se her »

________

Træd ind i den pyntede festsal og tag plads omkring juletræet, sådan som generationer har gjort igennem tiden. Vi skal synge julen ind, danse om det funklende træ, lytte til de julehistorier, som arbejderbørnene hørte engang, spise godteposer, lave sanglege og klippe-klistre. Og hvem ved, måske har nissen været på spil…

Traditionen tro, er det nissevært Vika Dahlberg, der tager jer med på en julerejse med pianist Ulrik Scheele som følgesvend.

Søndag 30. november 2025

Billet: Voksne 135 kr. og børn 75 kr. inkl. kaffe til voksne og saftevand/godtepose til børnene.
(Ekskl. entré til museumsbesøg)
kl. 10.30 – 12.00 og
kl. 14.00 – 15.30
(Dørene åbnes præcist kl 10.30 og kl. 14.00)

KØB BILLET »  

Bestil pladser, når I har købt billetter
Så kan vi sørge for, at I sidder sammen. Send en mail til Kristine – kka@arbejdermuseet.dk, og fortæl hvor mange I kommer, tidspunkt og dato.

Jul på Arbejdermuseet hver dag

Du kan opleve julehygge på Arbejdermuseet hver dag fra 21. november – 30. december. Og på udvalgte torsdage kan du komme til julebanko til fordel for Børnenes Kontor. Se mere om jul på Arbejdermuseet »


Om juletræsfesterne i forsamlingsbygningens historiske festsal:

Den første juletræsfest blev afholdt i festsalen i 1880, og i Socialdemokraten kunne man læse, at de 600 børn og deres forældre fornøjede sig med legetøj, dans og kager med mælk.

Bagefter spillede orkestret op med ’Socialisternes March’, og børnene marcherede rundt om juletræet.

At holde juletræsfest blev en tradition, der bredte sig til mange fagforeninger. Og i mange år efterfølgende kan man i avisen læse om stribevis af juletræsfester, der afholdes i Forsamlingsbygningen. I takt med festernes popularitet og voksende medlemstal i fagforeninger måtte billetsalget begrænses og juletræsfesterne rykkede i de store fagforeninger til den større sal i Folkets Hus på Enghavevej.

På Arbejdermuseet holder vi traditionen i live. Her er juletræsfesterne et af årets højdepunkter, der samler store og små om træet, historien og fællesskabet i forsamlingsbygningens ramme.