Oplevelse

Torsdag 27. nov. 2025 - 18:15-19:45

Julebanko – mest for voksne🎁

Tag venner eller kolleger under armen og kom til julebanko med risengrød og gode historier.

20241212_JuleBanko_bankoplade
Foto: Malthe Ivarsson

Kom til en hyggelig bankoaften i Arbejdermuseets festsal. Inden vi sætter gang i spillet, spiser vi risengrød ved langborde, og i festsalens bar kan du forsyne dig med drikkevarer. Traditionen tro spiller vi julebanko til fordel for Børnenes Kontor, der hvert år uddeler julekurve til flere tusind udsatte børn og deres familier.

Torsdag 27. november 2025, kl. 18.15-19.45

Billet: 135 kr. inkl. risengrød og en bankoplade.
(Ekskl. entré til museumsbesøg)
Dørene åbner kl. 18.00

Program

Kl. 18.15-18.45: Risengrød
Kl. 18.45-19.45 – Bankospil

Museumsinspektør Kristian Bonde Jørgensen vil fortælle indlevende om Børnenes Kontor og om vilkårene for arbejderbørn ved juletid.

Om Børnenes Kontor
Børnenes Kontor har uddelt julehjælp til udsatte børn siden 1898, hvor agitator og socialdemokrat A.C. Meyer stiftede organisationen. Allerede i 1903 kunne 8.000 familier modtage julehjælp, der bestod af 5-8 pund flæsk, 2 pund ris, ½ pund kaffe med tilsætning, 2 pund hvid sukker, et stort landbrød og 2 kr. Muligheden for at ansøge om julehjælp når den dag i dag ud til alle skolebørn og deres familier.

M20081024008 kopi