Arrangement Onsdag 19. nov. 2025 - 17:00-19:00 Mændenes Internationale dag 2025 Hjem // Arrangementer // Mændenes Internationale dag 2025 Tag din ven, bror, far eller nabo under armen, og hør mere om mandens rolle til 'Mændenes Internationale Dag 2025'. Hvordan har det at være mand og opfattelsen af maskulinitet ændret sig over generationer, og hvordan navigerer man som mand i en verden, hvor traditionelle kønsroller er vendt på hovedet? De spørgsmål kan du blive klogere på, når vi sammen med KVINFO markerer ‘Mændenes Internationale Dag’ med en festlig og indsigtsfuld aften i Arbejdermuseets smukke festsal. Onsdag 19. november kl. 17.00-19.00 i festsalen. Pris: 150 kr. BOOK BILLET » Aftenen byder blandt andet på debatter, talks, fællessang og kolde øl og andet lækkert fra baren, 🍻🎶 DJ og radiovært, Mads Axelsen, er aftenens vært og er med til at sætte rammerne for en aften med plads til både humor, refleksion og fællesskab. Sammen med kønsforsker Christian Groes, livstilsekspert Jacob Mouritzen og højskoleforstander m.m. Rasmus Meyer taler vi blandt andet om det fornyede fokus på traditionel maskulinitet, og om hvordan vi kan skabe plads til mere nuancerede fortællinger om det at være mand. Mød også forfatter og tidligere kulturminister Uffe Elbæk og hans søn politisk chef Frej Elbæk til en samtale om faderskab, kærlighed og om de relationer, der former mænd. Glæd dig til spændende samtaler og interviews, hvor vi åbner for nye perspektiver på det at være mand i dag. Se det fulde program. Vi glæder os til at se dig!