1. maj for fællesskabet Pressemeddelelse I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-fejringerne ikke kan afholdes fysisk. At forsamle sig og gøre fællesskabet tydeligt har i 150 år været en af arbejderbevægelsens største styrker. Derfor begrænsede myndighederne møder og optog i bevægelsens første mange år. Og derfor udfordrer endnu en 1. maj bag skærmen også lønmodtagernes fællesskab. 1. maj-taler på facebook, digital fællessang, kampdag på afstand. Det er det muliges kunst at holde fast i fællesskabet, der historisk set har været et arbejderbevægelsens vigtigste redskaber. Siden 1890 har 1. maj været en demonstration af det velorganiserede fællesskab mellem tusindvis af lønmodtagere. Men når man ikke kan forsamles fysisk, kan bevidstheden om fællesskabet risikere at blive mere utydelig. 1. maj-demonstration med bannere og flag ca 1907 Den individuelle lønmodtager står generelt svagt i forhold til at ændre på løn- og arbejdsforhold. Det er ved at stå sammen, at der kan skabes forandringer. Da arbejderbevægelsen blev dannet for 150 år siden, stod arbejderne stort set uden formel indflydelse på samfundslivet, da de ikke havde stemmeret. Men ved at slå sig sammen opnåede arbejderne styrke til at sætte kraft bag ønskerne om kortere arbejdstid, bedre løn og en højere grad af tryghed i tilværelsen, både i forhandlinger med arbejdsgivere og med deltagelse i det politiske liv. 1. maj demonstration på Fælleden 18991. maj i Odense ca. 19251. maj demonstration passerer Dronning Louises bro 1933 1. maj-optog med Th. Stauning i spidsen passerer Social-Demokratens bygning i Nørre Farimagsgade 1914 1. maj i Slagelse. Gruppebillede af deltagere med bannere, slogans og majkranse 19081. maj H C Andersens boulevard ca. 19061. maj demonstration på Fælleden 1899 / foto af Peter L. PetersenPlakat fra 1. maj 1890 En fejring af demokrati og ytringsfrihed Når de røde faner bæres gennem landets byer 1. maj, så tænker vi på kampen for bedre løn- og arbejdsforhold, på velfærd og på solidaritet. Men det er vigtigt at huske, at 1. maj grundlæggende også er en fejring af retten til at ytre sig. Op til afholdelsen af den første 1. maj-fejring i Danmark i 1890 var der stor bekymring hos myndighederne for, hvad demonstrationerne kunne udvikle sig til. I de første 10 år blev der ikke givet tilladelse til optog gennem gaderne, men kun til at arbejderne kunne forsamles på udvalgte steder. Især var der bekymring for brugen af røde faner, som i en periode efter Slaget på Fælleden i 1872 havde været direkte forbudt at vise offentligt. 1. maj-møderne tydeliggør både styrken af fællesskabet for omverdenen, men bekræfter også den enkelte deltager i at være en del af et kraftfuldt fællesskab. Spørgsmålet er, hvordan fællesskabet kan blive klart og nærværende hvis store optog og fællesmøder også i fremtiden indebærer en fare for folkesundheden. Kontakt Ønskes interview, fotos eller information, kontakt Stine Groth Rasmussen, kommunikationsansvarlig for Arbejdermuseet på sgr@rbejdermuseet.dk eller tlf. 33 48 03 19 1. maj-demonstration på Grøntorvet med Th. Stauning i spidsen 1925 Fakta om 1. maj I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-festerne bliver aflyst. Første gang var i 1940 under besættelsen, hvor større forsamlinger var forbudt. Anden gang var i 2020 under corona. Beslutningen om at etablere Arbejdernes internationale kampdag blev truffet i 1889, og dagen har siden da været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens politiske og faglige rettigheder. Det første 1. maj-møde i Danmark blev afholdt i 1890 med møder i en række byer. I 1890 forbød politiet arbejderne at gå igennem gaderne i optog med udfoldede faner og flag. Der måtte heller ikke synges. I København blev der også givet påbud om at arbejderne kun måtte diskutere kravet om indførelse af en 8-timers arbejdsdag. Der måtte ikke sælges øl eller andet, og pladsen skulle ryddes op igen efterfølgende.Selvom hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville give arbejderne fri til at deltage, troppede mellem 30.000 og 40.000 mennesker op. Det var først 10 år senere, i 1899, ved den tiende 1. maj fejring på Fælleden i København, at der var kvindelige talere på programmet. Det var Andrea Nielsen, der var formand for De kvindelige Herreskræddere, og Olivia Nielsen, der var formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Det var også først i 1899, at arbejderne i København fik lov til at gå i optog gennem byen med røde faner. I de første 30 år var det centrale krav ved 1. maj demonstrationerne ”8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile”. Kravet blev gennemført for størstedelen af det private arbejdsmarked i 1919 I 1940, da 1. maj blev aflyst på grund af forsamlingsforbud under den tyske besættelse, bragte avisen Social-Demokraten en leder. Her et uddrag:”Forholdene har medført, at vi ikke i Aar paa vanlig Vis fejrer den Majfest, som danske Arbejdere ellers har holdt siden 1890. 50 Aaret for den første Majdag bliver en tavs, stille Fest. Men vi fejrer den saa meget større i vore Tanker. Gaar vi ikke i Procession, og synger vi ikke de gamle Majsange, saa gaar dog vore Tanker sammen med vore Kammeraters tilbage til de stolte Idéer, som er Majdagens: Fred paa Jorden, Ret for Arbejderne, Broderskab mellem Menneskene.…Naar vi i Aften sidder hjemme og lytter til Radioens Majtoner, saa gaar vore Tanker fremad til en ny Tid, hvor en ny Slægt bygger en ny og bedre Verden op. Vi tvivler ikke et Øjeblik om, at det vil ske. Livet, Udviklingen, det evige Fremskridt kan for en Tid hemmes, men aldrig standses.” Når pandemi og krig ikke sætter en bremse i, startes kampdagen traditionelt set i Arbejdermuseets festsal, hvor 1. maj er blevet fejret lige siden 1890. Men også festsalen i Rømersgade må undvære fællesskabet i år. arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 7 Open HVOR GODTFOLK ER… 🚩Omsorg og relationer er grundlæggende værdier for os på Arbejdermuseet ❤️Vi bestræber os hver dag på at finde nye måder at udfolde dem på – også i vores historiske frokostrestaurant, Café & Ølhalle 1892 🥪🍺Midt i restauranten står et helt særligt bord: et lille fællesbord, der samler mennesker, som ellers aldrig ville have mødtes 🤝Bordet kan ikke reserveres – og omkring det deles ikke kun smørrebrød, men også livshistorier 💬👉 Den faste gæst, der kommer alene og altid går herfra med nye bekendtskaber.👉 Turisten, der får byens bedste tips af en lokal.👉 Frokosten, hvor fire fremmede satte sig sammen – og én gæst endte med at tage regningen for hele bordet.Vores fællesbord er lille, men fællesskabet, det skaber, er stort ❤️ … 26 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 5 Open 🔩 FRA DAMPMASKINER TIL ROBOTARME 🤖Damp, lyden af klingende metal og hundredvis af hænder, der arbejder side om side. 🏭Udstillingen, Industriarbejdet, tager dig med gennem 150 års industrihistorie: fra Carlsbergs baggårdsaftappere i 1800-tallet og B&W’s nittersjak fra 1950’erne til nutidens robotoperatører og syersker i Nicaragua. ✂️🌎Oplev historien om omstilling, stolthed og fællesskab. Et sted hvor maskiner, mennesker og hverdag mødes i fortællingen om dem, der byggede Danmark. ⚙️ … 59 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 31 Open 🎃 GRÆSKAR À LA 1939 🎃 Det er Allehelgensaften og græskartid – og vi iler til jer med en opskrift fra en klassiker blandt kogebøger: Den grønne syltebog. 🍂 Da Syltebogen udkom i 1939, kostede den blot 1 krone. Siden har mange konsulteret den lille grønne – og de andre små farverige kogebøger i serien – når der skulle bages, steges og syltes. 🍲 👇 Har du selv en gammel favoritopskrift, der fortjener et comeback? Del den gerne med os her! … 76 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 28 Open 🎨”JEG TROEDE, JEG KUNNE GÅ PÅ VANDET” 💭Spørgsmål og svar med udstillingsaktuelle Leif Sylvester.Tilbage i august bad vi om jeres ubesvarede spørgsmål til multikunstneren – og nu får i svarene! 👏🏻Hør ham fortælle om en vigtig livslektie om at holde fødderne på jorden, mens succesen brager derudaf. ✨Udstillingen “Leif Sylvester – Friheden Flyver” kan opleves lige nu 🕊️ … 80 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 26 Open LYKKEBARNET FRA HOLMENS KANAL 🎂Da Thorvald Stauning kom til verden den 26. oktober 1873 i en fattig kvistlejlighed i Holmens Kanal 30 i København, var der næppe nogen, der anede, at denne lille dreng en dag skulle blive en af det 20. århundredes mest markante danske politikere. 👶Graviditeten havde været hård, og Thorvald blev ægteparrets eneste barn. Hans mor, Caroline Stauning, kaldte ham straks sit lykkebarn – og netop hun skulle få en afgørende indflydelse på sønnens liv og virke. ❤️Caroline var en livlig og videbegærlig kvinde, dybt optaget af tidens sociale spørgsmål og stærkt engageret i den spirende arbejderbevægelse, der udfordrede det borgerlige samfund med krav om rettigheder og organisering af arbejderklassen. ✊📚Når hun vuggede sin lille søn i søvn, sang hun “Socialisternes march”, og trods familiens trange kår insisterede hun på, at de skulle holde partiavisen Social-Demokraten, der blev læst højt fra ved familiens lille bord. 🗞️Mere end noget andet ønskede Caroline, at Thorvald skulle få bedre muligheder, end hun selv havde haft. I 1881 søgte hun derfor at få ham optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole – ikke for ballettens skyld, men for undervisningens. 💃📖Den høje og lidt kantede dreng imponerede dog ikke balletmesteren, og i stedet fik hun ham ind på den kommunale betalingsskole i Suhmsgade.I dag indgår Thorvald Staunings arkiv i Statsministersamlingen – et enestående historisk kildemateriale fyldt med dokumenter, fotografier, arkivalier og genstande, der ikke blot belyser hans politiske virke, men også viser, hvordan barndommens tidlige erfaringer formede hans politiske bevidsthed og blev drivkraften bag hans livslange kamp for arbejderklassens vilkår. 🗂️💡 … 78 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 24 Open 🤝SAMMEN HOLDER VI ARBEJDERHISTORIEN I LIVE 🤝Giv din støtte, og hjælp os med at med at drive museum, bibliotek og arkiv, hvor vi formidler historier om arbejdsliv og hverdag blandt lønmodtagere i Danmark gennem de seneste 150 år.Din støtte er en håndsrækning til den omfattende renovering af de permanente udstillinger, der er planlagt de kommende år, og til at fortsætte vores arbejde med at lave undervisning i særklasse for flere end 20.000 skolebørn, elever på ungdomsuddannelser og erhvervsskoler. 🏛️👉🏼 Støt Arbejdermuseet med 200 kr. på reg. 5334 konto 0000240140 eller på MobilePay 32547. Husk at skrive personnummer på indbetalingen – så får du skattefradrag!En solidarisk tak fra Arbejdermuseet ❤️📸: Adam Mørk … 44 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 21 Open 💪 INGEN SKAL BLIVE SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Denne uge står i arbejdsmiljøets tegn i hele Europa – også i Danmark! For selvom danskerne har Europas højeste arbejdsglæde, bliver alt for mange stadig syge af deres arbejde. Og ikke alle har lige gode vilkår for et trygt og værdigt arbejdsliv – det afhænger stadig af klasse, køn, alder og etnicitet. 👷♀️ På Arbejdermuseet arbejder vi lige nu på en ny udstilling om danskernes arbejdsliv, som åbner i oktober 2026. En udstilling om, hvad arbejdet gør ved os på godt og ondt. Om glæden ved fællesskabet, og om de vilkår, der slider på kroppen og tærer på sjælen. De sidste 50 år har vi udvidet forståelsen af, hvad arbejdsmiljø betyder: fra maskiner og støv til stress, sexisme, racisme, overvågning og omsorgstræthed. Alt det og meget mere vil du kunne møde i udstillingen. 📊 Men vi vil gerne høre dig! 👉 Hvad synes du, vi skal tage med i udstillingen om danskernes arbejdsmiljø? Skal vi f.eks. belyse arbejdsglæde, ulykker, stress, nedslidning eller omsorgstræthed? Kom med dine bud i kommentarerne herunder. 📸: Finn Svensson. … 55 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 17 Open KRØLLERNE FRA KALUNDBORG 🏭🌀Følger du med i DR’s søndagsserie, Carmen Curlers? Serien fortæller historien om de elektriske papillotter, der i 1960’erne blev startskuddet til et af Danmarks største og hurtigst voksende industrieventyr med tusindvis af ansatte i Kalundborg.Da succesen var på sit højeste, blev der sat busser ind for at fragte de ansatte frem og tilbage fra hele Vestsjælland.Som vi også ser i serien, opstod der indimellem konflikter mellem ledelsen og de ansatte. I april 1976 strejkede over 500 kvindelige arbejdere, fordi ledelsen mente, at der ikke længere skulle være en fællestillidsrepræsentant på virksomheden. ”Jeg tror simpelthen, at direktionen synes, at jeg er for aktiv”, udtalte fællestillidsrepræsentant Viola Hansen til avisen Land og Folk. Konflikterne opstod i en tid, hvor virksomheden var under forandring. I 1969 var Carmen Curlers blevet solgt til den amerikanske koncern Clairol, og i årene efter oplevede fabrikken stigende konkurrence fra billigere udenlandske produkter. Efter år med faldende efterspørgsel lukkede fabrikken i Kalundborg i 1985. Vi har været en tur i arkiverne og fundet fotos fra dengang 🌟Du kan selv gå på opdagelse i Arbejdermuseets arkiv og biblioteksbase, hvor du finder knap 80.000 digitaliserede fotos:👉 https://abm.reindex.net/ABA/main/Landing.php 🔍📸: Ukendt og Per Daugaard@dr1tv @drtv_dr … 58 1 Indlæs flere … Følg os på Instagram