A på plakaten Pressemeddelelse Fra små kunstværker til det velkendte politikerportræt. Ikoniske plakater udstilles på Arbejdermuseet i anledning af Socialdemokratiets 150-års jubilæum. A på plakaten åbner 10. juni Socialdemokratiet og den politiske plakat har en lang historie sammen. Socialdemokratiet er Danmarks første moderne masseparti. Lige fra dets fødsel for 150 år siden har kommunikationen med vælgerne været en hjørnesten for partiet. Med egen presse, politisk agitation og bred oplysning skulle arbejderne, og senere den brede befolkning, vindes for sagen. Da den politiske plakat brød frem omkring år 1900, var det naturligt, at Socialdemokratiet som det første af partierne indså dens potentiale for at påvirke vælgerne. Som nyt, moderne massemedie kunne plakaten levere et hurtigt budskab til byens vælgere på vej til og fra arbejde. Den blev et vigtigt våben i kampen for politisk indflydelse. Socialdemokratiet stod fast på at ændre samfundet ad demokratisk vej. Det krævede stemmer, og plakaten gjorde det muligt at nå så mange som muligt med de politiske budskaber. Flere hundrede plakater Den 10. juni åbner Arbejdermuseet udstillingen A på plakaten, som viser 34 ikoniske plakater, der udstilles i original. Hertil kommer muligheden for at se 70 kopier og opleve yderligere hundredvis digitalt. Plakaterne er fra Arbejdermuseets enorme arkiv med over tusind forskellige alene fra Socialdemokratiet. I udstillingen vises både tidlige plakater fra plakatkunstens gyldne periode, hvor tidens største tegnere udformede plakaterne, frem mod de seneste årtiers masseproducerede politikerportrætter. Plakaterne er et vidnesbyrd om forskellige tiders ideer, værdier og paroler og afspejler partiets og samfundets udvikling. Og så fortæller de med deres motiver, sprog og æstetik historien om, hvordan partiet har ønsket at fremstille sig selv over for vælgerne. Direktør for Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen siger: “Socialdemokratiets historie er på mange måder også hele det moderne Danmarks historie. Og plakaterne er et møde med personer, emner og spørgsmål, der har været centrale for den brede befolkning i forskellige perioder i samfundsudviklingen. Plakaterne har været et vigtigt redskab til at forme billedet af Socialdemokratiet, og derfor er de oplagte til at fortælle om partiets 150-årige historie.” I perioder var det landets dygtigste tegnere, der udformede valgplakaterne. Her er det Anton Hansens valgplakat fra folketingsvalget i 1926. Socialdemokratiet er et rødt, moderne damplokomotiv – modstanderen fra Venstre et dorsk æsel, som blokerer fremskridt.Valgplakat fra 1999. Fra valget til Europaparlamentet, hvor Helle Thorning-Schmidt blev valgt ind. Læs mere om udstillingen Fotos:Se og download et udvalg af de udstillede plakater. Må frit bruges med kreditering: Arbejdermuseet Vil du se udstillingen som presse?Vi arrangerer gerne en omvisning i udstillingen, og ellers er du meget velkommen til at se den på egen hånd. Ønsker du interview eller mere information eller fotos, kontakt venligst kommunikationsansvarlig Stine Groth Rasmussen på sgr@arbejdermuseet.dk eller tlf 33 48 03 19 150 år med arbejderbevægelse i Danmark A på Plakaten er en del af Arbejdermuseets markering af arbejderbevægelsens 150-års jubilæum i 2021. D. 15. oktober 2021 er selve jubilæumsdagen, hvor Louis Pio for 150 år siden stiftede Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Arbejdermuseet inviterer til den store jubilæumsfest på denne aften, hvor der også er Kulturnat. Her åbner den ny-restaurerede festsal igen med nye udstillinger, lydværk og historiefortælling om arbejdernes Forsamlingsbygning. Følg med på vores sociale kanaler, hvor vi hele jubilæumsåret fortæller historier om arbejderne, deres kampe, om organiseringen og fællesskabet, der har sat rammerne for vores velfærdssamfund. Facebook Instagram LinkedIn arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 15 Open ✨ JULEN TÆNDES PÅ ARBEJDERMUSEET ✨Kom og vær med, når vi torsdag 20. november blænder op for julen på Arbejdermuseet og fylder festsalen med sang, lys og juleglæde! 🌟Børn og juleglade sjæle inviteres til en aften fyldt med hygge, traditioner – og måske årets første risengrød? 🥣❤️🎄 Glæd jer til at se lysene blive tændt på det store juletræ i festsalen – og syng julen ind sammen med os.🎟 Billet: 75 kr. inkl. risengrød (ekskl. entré til museet)👉 Køb din billet via link i bio. Vi glæder os til at danse, synge og tænde julestemningen sammen med jer! ✨🎶 … 100 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 14 Open 🛠️ ET SÆRLIGT AFTRYKTusindvis af timer og millioner af gentagne bevægelser har sat deres spor i fabriksarbejderen Ellen Jensens nittehammer – et redskab, hvis slidte skaft fortæller historien om et langt arbejdsliv i bevægelse. 🔨Kom tæt på Ellen og mange andre arbejderes fortællinger på Arbejdermuseet, hvor hver genstand bærer historien om de mennesker, der byggede vores fælles hverdag. 💪 … 42 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 12 Open KVINDERS OG TYENDES KOMMUNALE STEMMERET 🗳️Mens vi tæller ned til næste uges kommunal- og regionsvalg, mindes vi de kampe, der har sikret alle danskere politisk medborgerskab.Da demokratiet blev indført i Danmark i 1849, var det kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand, der måtte stemme.Men i marts 1909 skete der noget stort 💪Efter årtiers kamp kunne danske kvinder og tjenestefolk for første gang stemme og stille op til kommunalvalg!127 kvinder blev valgt ind i by- og sogneråd landet over, og stemmeprocenten blandt kvinderne var hele 50 % ved dette første valg.Det blev et afgørende skridt mod demokratisk ligestilling og den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, så alle borgere uanset køn og social status fik fuld stemmeret og kunne opstille til Rigsdagsvalg. 🗳️👉 Husk selv at bruge din demokratiske stemme tirsdag den 18. november! … 63 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 7 Open HVOR GODTFOLK ER… 🚩Omsorg og relationer er grundlæggende værdier for os på Arbejdermuseet ❤️Vi bestræber os hver dag på at finde nye måder at udfolde dem på – også i vores historiske frokostrestaurant, Café & Ølhalle 1892 🥪🍺Midt i restauranten står et helt særligt bord: et lille fællesbord, der samler mennesker, som ellers aldrig ville have mødtes 🤝Bordet kan ikke reserveres – og omkring det deles ikke kun smørrebrød, men også livshistorier 💬👉 Den faste gæst, der kommer alene og altid går herfra med nye bekendtskaber.👉 Turisten, der får byens bedste tips af en lokal.👉 Frokosten, hvor fire fremmede satte sig sammen – og én gæst endte med at tage regningen for hele bordet.Vores fællesbord er lille, men fællesskabet, det skaber, er stort ❤️ … 43 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 5 Open 🔩 FRA DAMPMASKINER TIL ROBOTARME 🤖Damp, lyden af klingende metal og hundredvis af hænder, der arbejder side om side. 🏭Udstillingen, Industriarbejdet, tager dig med gennem 150 års industrihistorie: fra Carlsbergs baggårdsaftappere i 1800-tallet og B&W’s nittersjak fra 1950’erne til nutidens robotoperatører og syersker i Nicaragua. ✂️🌎Oplev historien om omstilling, stolthed og fællesskab. Et sted hvor maskiner, mennesker og hverdag mødes i fortællingen om dem, der byggede Danmark. ⚙️ … 68 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 31 Open 🎃 GRÆSKAR À LA 1939 🎃 Det er Allehelgensaften og græskartid – og vi iler til jer med en opskrift fra en klassiker blandt kogebøger: Den grønne syltebog. 🍂 Da Syltebogen udkom i 1939, kostede den blot 1 krone. Siden har mange konsulteret den lille grønne – og de andre små farverige kogebøger i serien – når der skulle bages, steges og syltes. 🍲 👇 Har du selv en gammel favoritopskrift, der fortjener et comeback? Del den gerne med os her! … 77 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 28 Open 🎨”JEG TROEDE, JEG KUNNE GÅ PÅ VANDET” 💭Spørgsmål og svar med udstillingsaktuelle Leif Sylvester.Tilbage i august bad vi om jeres ubesvarede spørgsmål til multikunstneren – og nu får i svarene! 👏🏻Hør ham fortælle om en vigtig livslektie om at holde fødderne på jorden, mens succesen brager derudaf. ✨Udstillingen “Leif Sylvester – Friheden Flyver” kan opleves lige nu 🕊️ … 80 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Okt 26 Open LYKKEBARNET FRA HOLMENS KANAL 🎂Da Thorvald Stauning kom til verden den 26. oktober 1873 i en fattig kvistlejlighed i Holmens Kanal 30 i København, var der næppe nogen, der anede, at denne lille dreng en dag skulle blive en af det 20. århundredes mest markante danske politikere. 👶Graviditeten havde været hård, og Thorvald blev ægteparrets eneste barn. Hans mor, Caroline Stauning, kaldte ham straks sit lykkebarn – og netop hun skulle få en afgørende indflydelse på sønnens liv og virke. ❤️Caroline var en livlig og videbegærlig kvinde, dybt optaget af tidens sociale spørgsmål og stærkt engageret i den spirende arbejderbevægelse, der udfordrede det borgerlige samfund med krav om rettigheder og organisering af arbejderklassen. ✊📚Når hun vuggede sin lille søn i søvn, sang hun “Socialisternes march”, og trods familiens trange kår insisterede hun på, at de skulle holde partiavisen Social-Demokraten, der blev læst højt fra ved familiens lille bord. 🗞️Mere end noget andet ønskede Caroline, at Thorvald skulle få bedre muligheder, end hun selv havde haft. I 1881 søgte hun derfor at få ham optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole – ikke for ballettens skyld, men for undervisningens. 💃📖Den høje og lidt kantede dreng imponerede dog ikke balletmesteren, og i stedet fik hun ham ind på den kommunale betalingsskole i Suhmsgade.I dag indgår Thorvald Staunings arkiv i Statsministersamlingen – et enestående historisk kildemateriale fyldt med dokumenter, fotografier, arkivalier og genstande, der ikke blot belyser hans politiske virke, men også viser, hvordan barndommens tidlige erfaringer formede hans politiske bevidsthed og blev drivkraften bag hans livslange kamp for arbejderklassens vilkår. 🗂️💡 … 78 0 Indlæs flere … Følg os på Instagram