20221014_ArbejdermuseetKulturnat_FotosMaltheIvarsson_0450

Få hele museet for jer selv

Arbejdermuseet er jeres sted!

Derfor giver vi jer mulighed for at invitere hele arbejdspladsen på museum efter lukketid.

 

Model 1: Åbne udstillinger

Vi sørger for at udstillingerne er åbne. Besøg bl.a. den velkendte 1950’er-udstilling eller Industriarbejdet, hvor I hører om fagbevægelsens grundlæggelse, hør lydfortællingen Slaget på Fælleden på loftet, besøg de to særudstillinger eller flyt ind i lejligheden i Børnenes Arbejdermuseum og fordel arbejdet; gå til købmanden eller bliv flaskesorterer.

Book en af vores gode omvisninger. Læs mere her.

Kapacitet: 2-300

Tidspunkt: Mandag-torsdag fra kl. 17-19. (2 timer)

Pris ved op til 20 personer:  5.000 kr. for leje og entre.

Kontakt os for et tilbud, der passer jeres behov. Skriv til festsal@arbejdermuseet.dk.

 

Model 2: Åbent hus med formidling, sang og mad

Udstillingerne er åbne og der er løbende rundvisninger med museets formidlere.

I festsalen er der dækket op med langborde til løbende servering af rygende varm husmandskost fra Café & Øl-Halle. Vi sørger for stemningsfuldt pianospil, mens der i Kaffebaren kan købes kaffe og kage.

Aftenen indledes og afsluttes i festsalen med 30 minutters fællessang, hvor vi spiller jeres ønsker fra Arbejdersangbogen.

Arrangementet kan tilpasses, så det henvender sig til voksengrupper eller familier.

Kapacitet: 80-500

Tidspunkt: Alle ugens dage fra kl. 17-20. (3 timer)

Forplejningspris pr. kuvert for husmandskost + en genstand 250 kr. (Børn under 12 år 140 kr.).

Pris pr. person ved 80 personer: 450 kr. for leje og formidling 

Kontakt os for et tilbud, der passer jeres behov. Skriv til festsal@arbejdermuseet.dk.

Hvem drømmer ikke om at få det hele for sig selv?

Arbejdermuseet rummer 5 etager med udstillinger, et virvar af trapper og kringelkroge, en fantastisk festal, en legendarisk Kaffebar og en populær restauration i Café & Øl-Halle. Alt sammen kan blive jeres for en aften.

Vi står klar med skarpe formidlere, stemningssættende fællessang og gode opgaveløb på tværs af huset.

_HYT2424

Ønsker du at booke eller høre mere?

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på festsal@arbejdermuseet.dk eller telefonisk, hverdage fra 09.30-12.00 på tlf. +45 33 93 25 75.