Arrangement Lørdag 13. jan. 2024 - 10:00-20:00 Sangmaraton – 10 timer med Arbejdersangbogen Hjem // Arrangementer // Sangmaraton – 10 timer med Arbejdersangbogen Syng til du segner! AOF fylder 100 år og det fejrer vi med et arbejdersangmaraton. Lørdag 13. januar kl. 10-20 (Dørene åbnes kl. 09.45) Gratis at deltage i arrangementet i festsalen, men køb gerne en madbillet, så vi ved at du kommer! KØB MADBILLET» I anledningen af, at AOF fylder 100 år den 9. januar 2024 afholder Arbejdermuseet og AOF et sangmaraton. Vi skal synge os gennem Arbejdersangbogen i løbet af 10 timer. Dagens sange er udvalgt af forskellige værter, der fortæller anekdoter og historier imellem fællessangen. Vi har inviteret alt fra fagforeningsbosser til aktivister, arbejderkor, musikere, fanebærere, avisredaktører med mere. Der vil traditionen tro også være mulighed for, at du kan få din ønskesang afsunget. Der er mulighed for at købe mad, kaffe, sodavand og Stjernepilsnere i rigelige mængder. Tag gerne din Arbejdersangbogen – og få din sidemakker til at skrive en hilsen. Vi synger primært fra 1987-udgaven! I anledningen af 100-året kan du på denne dag købe 2014-udgaven i lommeformat. Der sælges et begrænset antal. Programmet for dagen præsenteres i ugerne op til arrangementet. Uden mad og drikke – dur helten ikke Cafe & Øl-Halle står klar dagen igennem: Frokost serveres i tidsrummet kl. 12.45-13.30 Frokostsalat m. Hopballemølle kylling. Eller vegetarversionen Frokostsalat m. kikærter. Pris 110 kr. Middag serveres i tidsrummet kl. 17.30-18.45 Tarteletter m. høns i asparges. Eller vegetarversionen Tarteletter m. svampe. Pris 140 kr. Køb jeres madbillet her