Kvindeliv: Kend dine pionerløver

Elisabeth Johansen 

Elisabeth Maria Sara Johansen

Født: 1. august 1907, Uummannaq

Død: 21. juni 1993, Uummannaq

Arbejdsliv: Landsrådsmedlem, jordemoder

Elisabeth Johansen blev født ind i en politisk orienteret familie i Uummannaq. Efter sin skolegang blev Elisabeth ung pige i huset hos en dansk familie. I 1923 rejste hun sammen med familien til Danmark, og efter at have slidt og slæbt med studier og det danske sprog, blev hun i 1931 uddannet som jordemoder dels som den første grønlandske kvinde, men også med de højeste karakterer. Elisabeth tog jordemoderfaget med sig hjem til Grønland, hvor hendes private hjem blev brugt som jordemoderklinik.

I 1959 blev Elisabeth som den første kvinde valgt til Grønlands Landsråd. Hun havde ført en aktiv valgkampagne, hvor hun rejste rundt i Grønland på hundeslæde og i båd for at holde valgtaler. Elisabeth sad i landsrådet helt frem til 1975. Hun kæmpede særligt for grønlænderes ret til at blive boende i bygder, lige som hun kæmpede i mod, at tilrejsende danskere skulle have højere løn end indfødte grønlændere for samme arbejde.

Læs mere om Elisabeth på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Kirsten Stallknecht

Kirsten Elisabeth Sallknecht

Født: 25. juli 1937, København

Død: 4. maj 2021

Arbejdsliv: Sygeplejerske og fagforeningsformand

Kirsten Stallknecht blev i 1960 udannet som sygeplejerske; et fag, der kom til at følge hende resten af livet. Kirsten engagerede sig hurtigt i sygeplejerskernes faglige kamp, og i 1967 blot et år efter at være blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråds (DSR) hovedbestyrelse, kunne Kirsten kalde sig formand for fagforeningen. En post hun bestred i de kommende 28 år.

Med Kirsten ved roret gennemgik DSR en transformation frem mod at etablere sig som en statsanerkendt fagforening med hovedaftale, hvorfor sygeplejerskerne fra 1971 kunne nedlægge arbejdet i en regulær strejke. Kirsten bestred en udtalt administrationsevne, hvilket bragte tillid og respekt fra alle lag og begge sider i samfundet. Kirsten engagerede sig også i det internationale arbejde, og hun blev i 1981 valgt ind i bestyrelsen for sygeplejerskernes verdensorganisation, The International Council of Nurses. Gennemgående for Kirstens faglige karriere er en beskrivelse af ordentlighed, forståelse og medmenneskelige også for dem, hun var uenig med.

Læs mere om Kirsten på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Inger Merethe Nordentoft

Født: 18. august 1903, Thisted

Død: 22. oktober 1960, København

Arbejdsliv: Lærer, skoleleder, modstandskvinde, folketingsmedlem, forfatter

Inger Merethe Nordentoft blev i 1923 færdig med sin realeksamen og herfra engagerede hun sig i pædagogik og politik, hvor hun i alle sager stod på børnenes og de svages side. Inger kæmpede blandt andet for at ændre synet på den enkelte elev i klassen og for at demokratisere skolen. Derudover udgav hun en række moderne undervisningsbøger.

Inger var som aktiv kommunist en del af modstandskampen i Danmark under Anden Verdenskrig. I 1943 blev hun arresteret af Gestapo. Hun aftjente fem måneder i fængsel, og i perioden færdiggjorde hun det lille skrift ”Opdragelse til demokrati”.

I 1945 blev Inger både skoleleder på Katrinedalsskolen i Vanløse, ligesom hun blev valgt ind i Folketinget for DKP, hvor hun var medlem fra 1945 til 1953. I alt hvad Inger gjorde, stod hun ved sin ret og gik imod samfundets normer. I 1945 havde hun som enlig mor adopteret en søn, og derudover var hun var også gravid. At en skoleleder skulle være enlig mor, førte til fordømmelse, og mange ville have hende fyret som skoleleder, men ved en skriftlig afstemning blandt forældre på Katrinedalsskolen valgte 75 procent, at de ville lade deres børn blive under ledelse af Inger.

Læs mere om Inger på Dansk Kvindebiografisk Leksikon, og læs ”Opdragelse til demokrati” hos Det Kongelige Bibliotek.